Jørgen på bukkejagt i Polen 2019

Jørgen Schmidt bustur 2019

Jørgen tog med på vores årlige bukkebustur til Polen og nedlagde 6 fine råbukke. På reviret var de 3 jæger og i alt nedlagde de 14 råbukke med den største på 424 gram netto.

Super tilrettelagt jagtrejse

Jørgen Schmidt Møller

Hej Kenneth

Her er min beretning fra bukkebusturen i maj til Polen.

Turen begyndte på Gamekeepers kontor. Her mødte jeg Henrik og Charlotte fra Gamekeeper og nogle deltagere, der også skulle med på turen. Vi blev kørt til Hotel Scandic i Kolding, hvor vi steg på bussen.

Bussen var en nyere Volvo med alle faciliteter. Vi hyggede os, og der blev serveret kaffe og rundstykker og der blev talt sammen med alle de andre deltagere.
Første morgen startede vi med, at køre lidt rundt i terrænet og se efter bukkene. Da det blev lidt lysere begyndte vi at pürsche og vi så en buk på et engareal ved en lille mose. Vi fik ret hurtigt pürschet ind på 100 m afstand. Jagtføreren satte skydestokken op og pga. det høje græs sætter jeg en høj kugle og bukken går ned i knaldet. En fin seksender som den første på turen.
Morgenen er ikke slut, så vi kører lidt rundt i terrænet og får øje på en rå og en ret god seksender. Vi parkerer bilen og starter pürschen og vi er så heldige. at der står en række træer, som vi pürscher bagved. Vi når ind til 80 m fra bukken og råen. Råen fornemmer, at der er noget i gære og er ret vagtsom. Skydestokken stillos og vi venter på, at bukken skal komme fri af det høje græs og vende bredsiden til. Endelig står bukken helt rigtigt og jeg lader kuglen gå. Bukken forender efter en kort spurt.

Om aftenen var vi forskellige steder for at kigge efter bukke og opdagede igen en rå og en buk på en kornmark ved siden af en skov. Dyrene var helt bevidste om vores tilstedeværelse og de er noget urolige. Bukken er en ulige gaffelbuk, som kunne være en farlig bandit for de andre bukke. Det var umuligt at komme ud af bilen på min side, så jeg måtte kravle over gearstang og det hele. Jeg pürschede hen til et træ, hvor jeg ved hjælp af skydestokken fik et fremragende anlæg. Bukken gik i  skoven og chancen var vist tabt. Vi bliver dog stående og lidt efter kom bukken igen ud af skoven og den finder hurtigt en busk, som skal kanøfles med fejning og skrab. Den er alt for urolig til en god skudchance, så jeg venter til den er færdig med foretagenet og så snart den står stille og sikrer slipper jeg kuglen og bukken forender i knaldet med et skud på bladet.

På anden dagen pürscher vi langs et læbælte, som gennemskæres af en vej. Her går vi over til den anden side af læbæltet og jeg ser straks en buk ude på fodermarken. Skydestokken stilles op og jeg gør klar til at skyde, men et par grene er i vejen. Meget forsigtigt pürsches et par skridt nærmere. Bukken har travlt med at esse på den lækre fodremark og jeg slipper kuglen. Den står lidt skråt, så der skal tænkes over den rigtige kugle placering, så kuglen går igennem hjerte og lunge regionen. Bukken en fin ældre seksender er død i knaldet. Ved skuddet viser der sig en rå, men den forsvinder dog hurtigt.

På aften nr. 2 kører vi igen lidt rundt i reviret for at spotte råvildt, Vi ser hurtigt 2 stk. råvildt og parkerer bilen. Det viser sig at være en mindre buk og en god buk. De aner dog uråd og flygter i fuld firspring væk fra os. Vi løber hen til bilen og kører videre, velsagtens for at afskære bukkene. Jagtføreren fortsætter dog i skoven indtil vi kommer til en lysning, hvor bilen parkeres og vi går hen til lysningen, stiller skydestokken og lægger riflen i anslag. Kort efter skimtes den lille buk komme gående hen til lysningen og lidt efter kommer den store også. Den store fortsætter hen til et lille træ, hvor den fejer ret voldsomt. Da bukken er færdig går den hen mod os og da den vender bredsiden kigger jeg en ekstra gang om der er frit skudfeldt. Bukken forender i knaldet og det er igen en fin ældre seksender.

Sidste morgen hvor jeg var på jagt var vejret noget træls, som vi siger i Jylland. En kold vind og regnbyger, som næsten gjorde at man ønskede at ligge i en varm seng. Vi kørte lidt rundt, da min jagtfører fik øje på en buk. Ud af bilen og et ekstra kig med kikkerten. Kunne dog ikke se noget af bukken, men den var også ca. 500 m væk. Min jagtfører forklarede, at man kun kunne se hals og hoved. Han var virkede meget sikker og målrettet i sin plan. Vi kørte rundt om bukken og parkerede bilen og begyndte forsigtigt at liste os mod bukken. Jagtføreren fortalte, at bukken stadig lå ved siden af en rapsmark. Vi kom ret tæt på bukken, som stadig lå og halvsov og tyggede drøv. jagtføreren peb med et bukkekald. Bukken begyndte at strække hals og lidt mere af kroppen ko til syne. Halsen kommer helt fri og jeg skød bukken, som aldrig hørte skuddet.

Tak til Kenneth og Jolanta fra Gamekeeper for en super tilrettelagt jagtrejse, der var styr på tingene, tak til Jens fra Michaels Jagt- & Fiskeri i Svendborg og de fine gaver, som han delte ud. Tak til Jens´s hustru Hanne for de velsmagende kager og ikke mindst tak til buschaufføren Bjarne der på upåklageligt vis styrede den grønne bus. Tak til Jens og Ivan, som jeg delte revir med.

Med venlig hilsen

Jørgen Schmidt Møller

Relaterede rejser

Se alle vores rejser
Potentielle vildtarter:

6 dage total

4 jagtdage

DKK 7.990
pr. person