Høsttid, varme bier og springende råbukke

Bukkebusturen 2020

Jeg vil gerne takke de 5 jægere jeg boede sammen med for en god og hyggelig jagtferie,det kunne vi godt gøre igen en anden gang

Jens Nielsen, Michaels Jagt- & Fiskeri i Svendborg

Bustur august 2020

Først var den udskudt, så var den aflyst, så derfor var glæden ekstra stor da bussen endelig den 1. august trillede mod spændende jagtoplevelser i Polen. Denne gang med den krølle på halen, at vi skulle prøve brunstjagt, efter 9 busture der alle har ligget i maj måned.

Bukkene var alle knaldrøde og færdig fejede i modsætning til i maj hvor de godt kan være lidt tottede.

Det var en noget anderledes oplevelse denne gang at jage i 20-25 grader, hvor vi sidste år til premieren havde oplevet frost i græsset om morgenen.

Vi var 6 jægere der boede sammen på, for os alle et nyt revir, og vi blev bestemt ikke skuffede over hverken indkvartering forplejning eller reviret. Maden var helt i top, værtsparret lavede alt helt fra bunden af hjemmeproducerede eller lokale råvarer, alt fra frugtte, grøntsagssmoothie til smør og brød.

Det var et smukt og meget kuperet terræn med masser af enge små skove og marker, altså en ideel råvildt biotop. Brunsten var i gang, og vi så masser af råvildt på hver eneste pyrsch. Første morgen blev der nedlagt 11 flotte bukke, så humøret var højt fra dag 1.

Jeg selv nedlagde en smuk regulær otteender samt en fin kraftig seksender første morgen og i alt blev det til 5 fine bukke på turen.

Jeg blev dog en af dem der trak gennemsnittet ned, da der på busturen blev nedlagt 6 bukke pr jæger, hvilket da også er det højeste jeg har været med til på de 10 busture det er blevet til indtil videre.

Jeg vil gerne takke de 5 jægere jeg boede sammen med for en god og hyggelig jagtferie,det kunne vi godt gøre igen en anden gang.

Også en stor tak til Bjarne for sikker og behagelig kørsel, til Kenneth for en veltilrettelagt tur og alle dem der ellers var med på i bussen og som var med til at gøre turen til det sociale arrangement som det også er at tage på bustur.

Jeg håber at se mange af jer igen til næste år hvor samarbejdet omkring busturen mellem Gamekeeper og Michaels Jagt & Fiskeri kan fejre 10 års jubilæum.

Med jægerhilsen Jens, Michaels Jagt & Fiskeri

Relaterede rejser

Se alle vores rejser
Polen

DKK  0
pr. person