Det var med nogen spænding 4 gode venner drog til Polen 1.8. Covid 19 havde jo kastet sin skygge over Europa, men heldigvis blev grænserne åbnet.
Hos værterne tog man også situationen alvorligt og der blev sprittet hænder og holdt fornuftig afstand.  Jagten var i top, meget engagerede stalkere, og resultaterne gode. 23 bukke blev det til, og stalkerne havde en god forståelse for hvis vi fravalgte at skyde pga afstand, højt græs eller for lille en opsats. Ingen pres , ingen stress og ingen dårlig stemning, kun gode oplevelser.
Personligt var jeg meget heldig, og havde skt. Hubertus på min side da jeg den sidste aften skød en meget gammel kraftig returbuk. Den aften var det ikke kun hænderne der blev sprittet lidt af.
Næste morgen, vores sidste i Polen, var jeg igen svineheldig , og skød en stor gris, en flot buk , og til sidst min livs buk, måske en guldmedalje. Denne store buk havde vi ledt efter i 3 dage, og aldrig set. Den sidste morgen ville vi lige prøve en sidste gang med bukkekaldet, intet skete, vi hoppede i bilen og ville køre hjem, Bilen var kommet for langt ud i grøften og vi baksede med den i 5 minutter før den kom op, og pludselig peger min polske ud i engen , derude stod den store buk pludselig, ud af bilen , kravle, og stille op ad et træ, resten er historie. var vi aldrig havnet i grøften , havde vi aldrig set ham, intet , absolut intet stikker svineheld. en helt igennem supertur til Polen jeg er taknemmelig for at have haft.
Mvh
Jens Aastrup