34 bukke nedlagt på revir Stargard - Busturen 2019

Erik Nordgren med buk nr. 200

På vores bukkebustur i maj 2019 nedlagde vores gode kunde og ven af huset Erik Nordgren sin buk nr. 200. Stort tillykke til Erik med det flotte resultat.

Beslutningen til premieren 2020 er taget. Det bliver bustur.

Erik Nordgren

Kenneth Banke

Her får du en lille beretning fra min bukkejagt i maj 2019.

Efter et par år med kør selv ture besluttede jeg at tage med på bustur som så mange gange før. En tur arrangeret af Gamekeeper/Buhl i samarbejde med Michaels Jagt i Svendborg.

Jeg skulle jage på et revir, mindre end en times kørsel fra den Tysk/Polske grænse og jeg blev indkvarteret med 5 andre jægere som også skulle jage samme sted. Det var et stort område på ca. 18000 hektar.

Indkvarteringen var et rigtig dejligt sted i rolige omgivelser og rigtig fin forplejning.

I modsætning til de senere år var det ret køligt, kun få grader om morgenen og 10-12 grader om eftermiddagen. En enkelt morgen var der frost i græsset. En smuk morgen, helt vindstille og blå himmel da solen stod op.

Jagtområdet er afvekslende med marker, remiser og store flade enge og brakområder. For mit vedkommende blev det til mange km pűrsch, både morgen og aften. Det var rigtig skønt, men gav mig også ret ømme knæ.

Jeg havde inden denne tur skudt 198 bukke, så jeg håbede på, at jeg på denne tur kunne skyde min buk nummer 200. Det skete om aftenen den første jagtdag, efter jeg om morgenen havde skudt en fin gammel buk. Det var en flot meget regelmæssig 6-ender med en nettovægt på 350 gram. Min jagtfører skulle i byen, så aftenjagten foregik med hans datter, en ung smuk kvinde. En uforglemmelig aften.

Det lykkedes mig at skyde i alt 7 fine trofæer, så det gik bare rigtig godt. Masser af gode oplevelser blev det til.

Jeg er rigtig glad for at jeg valgte busturen, det er en dejlig rejseform med afslapning sammen med ligesindede, som jeg i øvrigt kendte mange af i forvejen.

Beslutningen til premieren 2020 er taget. Det bliver bustur.

Tak til Jens og Kenneth for en dejlig jagtrejse.

Jeg vedlægger nogle billeder.

PS: 6 jægere skød til sammen 34 bukke.

Hilsen

Erik Nordgren

Relaterede rejser

Se alle vores rejser
Potentielle vildtarter:

5 dage total

4 jagtdage

DKK  8.750
pr. person