Bustur til Polen 2022

Jan på bustur 2022

Læs Jan´s fine beretning fra hans bukkejagt i Polen med busturen 2022

Jeg må tilbage en anden gang, for hvor ser man 55 bukke på 7 jagter. 

Jan Kristoffersen

For tredje gang deltog jeg på Gamekeepers bukkebustur til Polen fra 10 til 15/5 2022.

Endelig skulle m an afsted, den sidste uge var lang at komme igennem.  Den 10 om aftenen kørte jeg fra København, og var i Svendborg hos Michaels Jagt og Fiskeri lidt før midnat, hvor bussen skulle afgå. Her kunne jeg sætte min bil på den aflåste parkeringsplads bag forretningen, så man ikke skulle være nervøs over det.  Det er altid spændende at møde deltagerne, nogle kender man i forvejen, men denne gang var det mest nye ansigter, og allerede fra starten gik snakken livligt mellem deltagerne, mens Bjarne Bergholt kørte mod grænsen. på vejen samlede vi deltagere op på aftalte steder, jeg mener at vi var 22 jægere og 4 familiemedlemmer på turen.  Kenneth havde godt gang i kaffemaskinen hele vejen til Polen.  Alt gik fint, ved grænsen havde vi lige 2 tyske vagter i bussen for at se på vores pas, men alt var ok, og vi kørte mod Pila hvor de fleste blev hentet og kørt ud til deres revir.  Vi var 5 mand på dette hotel, Wyrwidab i Chodziez. Hvor jeg tidligere havde boet under en kronhjortejagt for et par år siden. Vi kom allerede ud på aftenjagt første aften, og min stalker Krystof havde lagt en god plan, først i tårn og senere aftenpursh.

Lige som vi havde opgivet, og var på vej hjem i bilen, så vi en rå og en pæn buk i en lille lysning i skoven.

Jeg kom hurtigt ud af bilen og fik afgivet skud, inden bukken havde nået skoven, den krøb sammen og faldt lige i skovkanten. En pæn 6 er, og så var vi lige som i gang. Samtidig kom det andet hold forbi, og så det hele, Ole Olsen fra Hjørrings stalker, hentede sit horn og blæste en fin fanfare for mig, jo det var en fin afslutning på første dag. Allerede kl. 04 var Krystof klar igen, og vi kørte langt ud på det enorme revir. Vi gik efter flere flotte bukke, men de var snu, og forsvandt hurtigt, ved sekstiden spotter han en fin buk inde i noget tæt skov, vi køre et stykke væk og purser os tilbage og bukken ser os ikke, og efter lidt tid, for jeg sat skydestokken op mellem nogle træer, og er så heldig, at bukken kommer lige mod mig, så jeg skyder den forfra på ca. 60 meter og den forender med det samme, og Krystof er helt oppe at ringe,  at det hele lykkedes, når nu alle de andre var stukket af fra os. Vi kører videre og ser en masse fine bukke, en del krondyr, et par mårhunde og en ræv.  Aften jagten starter igen i tårn, uden noget særligt en jævn 6 er buk går ude i 200 meter, i en halv time, men jeg syntes sat det er for langt, da jeg aldrig har skudt på så lang afstand. Så vi kører lidt rundt, og ved 20.30 tiden ser vi 2 bukke og 4 råer i en kornmark. Vi pursher ind på dem, men den største buk, er allerede løbet ind på en anden mark, hvorefter vi må tilbage og efter en lang tur rundt om en lille skov, er vi nu inde på 125 meter og Krystof mener at jeg kan skyde, jeg skyder og bukken er ramt, men løber et stykke, og ind i skoven. Krystof ringer efter en ven med en god schweisshund. Han kan være der om 10 minutter, Krystof spørger om jeg er ok, og syntes at vi skal gå efter den anden buk. Den finder vi efter 5 minutter, den har lagt sig sammen med 4 råer i et skel, jeg stiller skydestokken op, og Krystof siger, at jeg skal skyde når den rejser sig igen. Jeg måler afstanden til 120 meter. Der går 6-7 minutter, så kommer Krystofs ven med hunden, og så rejser bukken sig op, og jeg skyder med det samme og bukken springer op, og slår en kolbøtte og forender. En vild oplevelse, og Krystof kører med den anden bil, efter bukken og for sat hunden med _GPS  halsbånd løs i skoven, og den for fært med det samme, og drøner efter den ind i skoven. Jeg er kommet ned til den anden buk, og opdager nu, at den kun har en opsats ned 3 sprosser, og den anden er knækket. Nu kommer Krystof, og vi får bukken op til vognen, og derefter kører vi efter hans ven, rundt i skoven. Bukken har nu løbet 6 km, men det går nu noget langsomt, og hunden er ved at hale ind på bukken, det er nu blevet mørkt, og da bukken kommer frem, råber de begge at jeg skal skyde, jeg har aldrig skudt til løbende vildt i tusmørke, jeg skal lige have bukken forbi en lade , før der er kuglefang, og jeg rammer bukken i det ene bagben, bukken lægger sig 5 meter inde i skoven, nu kommer hunden ud, af den anden skov, og går lige i sporet, og de råber til mig, at jeg skal blive stående,  schweisxmanden og hunden affanger hurtigt bukken, og kalder på mig. Der ligger en fin buk, som jeg godt nok ikke havde regnet med at se igen. En super oplevelse, virkeligt godt hundearbejde. Så det blev sent den aften.  Det blev turens største buk som vejede 496g, - 90 g, så 406 g. Afsted igen kl 04, vi så 12 bukke den morgen, men de så os eller fik færden af, os, og så var der også en del mindre bukke, som jeg afviste. Vi så meget kronvildt og en so med 10 små stribede grise. Først næste  morgen fik jeg en seksender 100 m ude på en græsmark. Så det blev til 5 flotte bukke, nogle vilde ture rundt i det smukke polske landskab. Samlet skød vi 4 mand 15 bukke, og turens ældste 86 årige 'Erik Madsen fra Skive, som var på speciel vildsvinetur på et naborevir skød 6 vildsvin på natjagt. Super godt gået Erik, og jeg fik 4 gode nye jagtkammerater på denne tur, tak til Palle Madsen og Bo Rothausen. samt Ole Olsen. for hyggeligt samvær.  Tak til Kenneth og Jolanta for en fin tur. Jeg må tilbage en anden gang, for hvor ser man 55 bukke på 7 jagter.
Med venlig hilsen
Jan Kristoffersen.

Relaterede rejser

Se alle vores rejser
Potentielle vildtarter:

5 dage total

4 jagtdage

DKK  8.750
pr. person
Potentielle vildtarter:

4 dage total

3 jagtdage

DKK  4.400
pr. person
Potentielle vildtarter:

4 dage total

3 jagtdage

DKK  4.970
pr. person
Potentielle vildtarter:

5 dage total

4 jagtdage

DKK  5.990
pr. person