Kronhjort i Skotland – Sutherland 2024

Kronhjort i Skotland – Sutherland 2024

Er du til store åbne vidder og jage i et fantastisk smukt landskab der kræver sin jæger/mand både med hensyn til kondition og skydefærdigheder – så er jagten på skotsk højlands kronhjort, noget du skal prøve.
Skotland er et land hvor der er virkeligt højt til loftet. Har man én gang prøvet jagten i det skotske højland og iagttaget sceneriet med de mange krondyr på bjergsiderne, krydret med den fascinerende og barske skotske natur, har man fået et indtryk, der  følger én resten af livet.

Vi tilbyder en fantastisk kronhjortejagt på et klassisk højlands gods beliggende i Sutherland på den skotske østkyst – lidt nord for Inverness.
Godset er privat ejet og er på hele 17.000 acres – hvoraf 1.000 acres er skov i lavområdet. Godset huser en rigtig stor bestand af kronvildt og man har de sidste par år nedlagt mellem 200 – 300 stk. kronvildt om året.
I sæson 2024 er der tilknyttet 1 stalker og 1 ghillie til godset – der foretrækkes 2 eller 3 jægere af gangen til 6 kronhjorte pr. uge

Vi har fået de bedste brunstuger ledige for sæson 2024:
–  uge 40 (ank. søndag d. 29. sept. – afrejse fredag d. 04. okt.) med jagt 30, 01,02,03 okt. – der er 6 højlandshjorte til afskydning, med mulighed for flere, som kan fordeles på 3 jægere – ledig
–  uge 41 (ank. søndag d. 06. okt. – afrejse fredag d. 11. okt.) med jagt 7,8,9,10 okt. – der er 6 højlandshjorte til afskydning, med mulighed for flere, som kan fordeles på 2-3 jægere – solgt
–  uge 42 (ank. søndag d. 13. okt. – afrejse torsdag d. 17. okt.) med jagt 14,15,16 okt. – der er 6 højlandshjorte til afskydning, som kan fordeles på 2-3 jægere – solgt

Et fantastisk sted hvor mange danske jægere er vendt hjem med jagt oplevelser af de store fra det smukke skotske højland, godset har alle ingredienser for at få en ægte højlands oplevelse i fantastisk landskab og med rare og kompetente medarbejdere, hvor headstalkeren er dansk og som både er meget kompetent i jobbet og rart selskab under jagten!

 

 

Potentielle vildtarter:
Hvornår vil du afsted?
Antal jægere

DKK  20.500

pr. person
Få et tilbud

Reviret

Indkvartering

Priser

Reviret

Jagtområdet:
Det store privat ejede gods på 17.000 acres/tdl. ligger nær den skotske østkyst og havet kan skimtes flere steder fra højlandet.
Fra Edinburgh og Glasgow lufthavn er der ca. 4½ t kørsel og fra Aberdeen lufthavn er der 4 t kørsel. Godset har en stor bestand af kronvildt og tidl. regulerede familien selv bestanden af kronvildtet med gæster af huset, men med en afskydning på over 200 stk. kronvildt om året har godset valgt at indgå en aftale med Gamekeeper at vi bistår med at sende jægere til regulering af deres krondyr!
Reviret er en blanding af kuperet terræn og mere rullende højland i maleriske omgivelser. Et klassisk højlandsgods beliggende i fantastiske omgivelser og med masser af kronvildt.

Selve jagten:
Det er godsets stalker, der suverænt udser de kronhjorte der skal nedlægges, man jager 2:1, ens jagtkammerat kan så følge ”slagets gang” lidt på afstand. På denne måde får man mulighed for også at nyde ens jagtkammerats  jagtsituationer, og dette kan være næsten ligeså spændende som ens egen.
Der startes typisk omkring kl. 08.30 om morgenen og man er hjemme ca. kl. 16.00 - 17.00.
Der er 1 stalker + 1 ghillie tilknyttet jagten på godset. Her er plads til 2 og max. 3 jægere ad gangen.
Der bruges håndkraft, Argo Cat og ATV til at transportere de nedlagte kronhjorte ned fra reviret til godsets kølehus!
Det er altid en god hjælp for stalkerne at man selv hjælper til med det fysiske del at få slæbt og bjerget kronvildtet til bilen eller kølehuset!

Jagten i Skotland på kronhjort er bedst sidste 2 uger af sept. og frem til d. 20. okt., hvor jagten på kronhjort slutter!

Indkvartering

Man bor I en af godsets cottages, der er dejligt beliggende midt på godset. Alle cottages er nyrenoveret og pænt møbleret og med køkken med alt udstyr til madlavning på egen hånd osv.
Er man en større flok, er der en stor cottages på godset, hvor der er en stor stue med åben pejs, køkken/alrum, 6 soveværelser, her er plads til 14 personer og der er flot udsigt ud over laksefloden fra stuen - det er inkl. sengelinned og håndklæder. På indkvarteringen er der yderligere fryser, køleskab, ovn, vaske maskine, tørre tumbler, tørre skab, våben skab, fjernsyn og trådløs internet til fri afbenyttelse.
Ca. 20 min. kørsel fra indkvarteringen ligger der en mindre by, hvor der også er en lille butik, hvor der kan handles det mest nødvendige. Der ligger også et hotel, restaurant og pub, hvis man vil ud at spise eller have en pint øl om aftenen.

Bedst er at handle ind med madvarer, når man kører forbi en stor Tesco ved Inverness på vej til indkvarteringen – her er et stort og godt udvalg!

Priser

Program:

Dag 1.  Ankomst til indkvartering
Dag 2,3,4,5  Jagt på kronhjort
Dag 6.  Afrejse fra indkvartering

Prisberegning pr. jæger v/2 jægere og 4 kronhjorte:

5 dages ophold i dejlig jagthytte på egen forplejning
4 dages højlands jagt 2:1
2 kronhjorte pr. jæger
Pris pr. jæger  DKK 20.500,-

Ledsager pris for 5 dages oph.: DKK 2.990,-

Ikke inkluderet i prisen:

Trofæbehandling pr. hjort £ 50 - betales direkte
Flybillet til Skotland + lejebil
Lejeriffel £ 25/dag (dvs. £ 12.5 pr. jæger/dag), inkl. ammunition – betales direkte til skytten
Drikkepenge ca. £ 50 – pr. kronhjort
Ekstra kronhjort udover 2 inkl. pr. jæger DKK 8.100
Hjemtransport af hjortetrofæer - det hjælper vi med

Lejerifler på reviret:

Det er kun muligt at benytte godsets estate riffel
Der kan vælges mellem 2 gode og velskydende rifler i hhv. cal. 270 og 6,5 x 55 – den ene med en god Zeiss- og den anden med en god Swarowski riffelkikkert monteret!
Begge riffelkikkerter er med ballistik/klik tårn og bipods/støtteben på selve riflen
Der testskydes på skive inden jagten påbegyndes
Der skydes kun med kobberprojektiler - disse er testet af skytten og virker upåklageligt!

Har du spørgsmål?

Henrik Mortensen
Tlf: +45 76 70 41 00
Mobil: +45 21 93 63 69
hm@gamekeeper.dk

Få et uforpligtende tilbud på denne Jagtrejse

Kontaktinformation
Kommentarer
Hvornår vil du afsted?
Antal jægere
Kontakt os med en anden rejseforespørgsel
Et eller flere af de påkrævede felter er ikke udfyldt.
Tak for din henvendelse. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Der skete en fejl. Kontakt os venligst  her

Relaterede rejser

Se flere rejser
Potentielle vildtarter:

6 dage total

5 jagtdage

DKK  15.950
pr. person

6 dage total

5 jagtdage

DKK  17.500
pr. person