Duejagt i England Wales

Duejagt i England Wales August 2023

Det går forrygende med vores duejægere igen i år hos Alex. Hold efter hold får Red letter Days (over 100 duer nedlagt på én dag for én jæger). Læs her beretningen fra endnu en gruppe der havde en fantastisk jagt:

"Reviret er fantastisk til duejagt..."

Mads, Magnus og Nichlas

Forventningsfulde drog vi mod England til årets duejagt velvidende, at netop duejagten altid er behæftet med stor usikkerhed. Vi har haft både gode og dårlige oplevelser med denne jagtform på andre rekvirere og glædede os derfor til at opleve det ved Alex Goss, som vi har fået anbefalet fra bekendte. Gamekeeper & Buhls Jagtrejser havde samtidig sat forventningerne højt med formidabel service op til turen og det hele var så veltilrettelagt som det overhovedet kunne blive.
Og skal man gøre en lang historie kort så skuffede Alex ikke. Vejret var godt, men desværre uden den ønskede aktivitet fra duerne ifølge ham selv og alligevel lykkes Alex med at levere 525 duer, til 3 mand, på 3 dage! Havde vi brugt mere tid på skydebanen inden afgang, havde vi også skudt langt flere duer. Med både en enkelt Red Letter Day og en mand på 97 duer samme dag blev der leveret jagtoplevelser, som vi kun sjældent har prøvet før. Endnu vigtigere blev vi hver dag kyndigt guidet, observeret og der blev ændret på setuppet om nødvendigt for at skabe optimale betingelser for jagten.
Reviret er fantastisk til duejagt, Alex er en formidabel guide, som har enorm erfaring med duejagt og finder løsninger, når selv tingene ikke ser ud til at fungere. Vigtigst af alt så kan man mærke, han brænder for at levere gode oplevelser til sine gæster.
Bosat i egen hytte på reviret således vi efter endt jagt kunne tilberede og nyde de nedlagte duer var prikken over i'et!
Den største anbefaling til Alex og Team Buhls herfra - vi har allerede booket samme tur til næste år og kan ikke vente til vi igen skal jagte under ledsagelse af Alex.
Mvh
Mads

Relaterede rejser

Se alle vores rejser
Potentielle vildtarter:

4 dage total

3 jagtdage

DKK  8.399
pr. person