Fødselsdag.

24. januar 2026 indledte jeg min fødselsdagsfest på restaurant ved Skive havn.

Jeg havde som mange danskere hvert år set nytårsfilmen med 90 års fødselsdagen med tjener James og frue miss Sophie. Morsomt, men nok ikke lige mig til min 90 års dag at løbe rundt med diverse drikkevarer til gæsterne. Men ideen havde fænget mig siden min 80 års dag. Hvordan kunne  jeg på en sjov måde komme ind i 90`erne. Et tigerhovede, som jo indgår i den engelske sketch var jo et problem, men et bjørnehovede, som havde prydet mit gulv, siden jeg i 1999 blev angrebet af den ved Lille Slavesø i nordlige del af Canada. At finde en kvinde, der skulle spille miss Sophie blev helt umuligt, idet alle jeg havde spurgt betakkede sig, selv om jeg havde lovet: " I will do my very Best! ".

Jeg har aldrig været den store flaskedreng, så hvad skulle jeg have i hånden til mit spring over bjørnen- min fortid som sprinter og længdespringer på atletiklandsholdet kom mig til hjælp. En depeche, som jeg i min ungdom havde sprintet rundt med i 12 lande  i Europa - på diverse stafethold var selvfølgelig det jeg skulle have i hånden.

Jeg overlevede springet efter at hele mit selskab havde talt ned til 1 fra 10 - styret af dagens toastmaster min datter Lisbeth!

Jæger siden mit 37. år.

Jagtligt set var jeg nået til en skillevej. Haglbøssejagten var reduceret til stort set intet efter mange gode år. Vildtpleje, som havde været min store hobby var også reduceret efter salg af min jagtgård ved Ørnhøj. Riffeljagten var jeg stadig optaget af, både herhjemme og i udlandet. Trofæjagten var lagt på hylden pgr af pladsmangel i min lejlighed i centrum af Skive by. Reguleringsjagt og specielt vildsvinejagt stod stadig højt på ønskelisten. Men kunne jeg stadig magte jagtens fysiske udfordringer - de lange vandringer - den svære skydning i fuldmåneskær i de polske skove. De sidste 4 år havde jeg listet rundt i de polske skove med min polske jagtfører Tomek - ville han stadig syntes, at det var sjovt at guide mig. Husker stadig, at han var ved at køre i grøften, da jeg sidste år fortalte, at jeg var 89 år. Men vores antal af grise havde ligget stabilt med 6-7 grise pr. år. En julehilsen fra ham bekræftede, at han stadig syntes at vi skulle jage samen. Især da han så mit bjørnespring - fik jeg et tommel op til endnu et besøg.

Kvajebajer!
Mine 2 gode jagtvenner - Børge Nissen, skovfoged og pens. konditor Bent Mass - var helt klar til endnu en Polentur. Det fortrød de nok, da vi havde kørt 20 min. fra Vojens mod grænsen, da jeg forkyndte, at mine jagtstøvler var glemt på P-pladsen. Bent vendte hurtigt bilen, mens de begge råbte: "Erik det koster en kæmpe Kvajebajer, når vi er vel fremme på reviret!"  Det lovede jeg ydmygt.

Jagtstarten.

Vel fremme mødtes vi med de 3 jagtførere. "Vil I skyde keilere?" Bent forkyndte straks, at han håbede på en kæmpe orne med lange tænder ud af munden. Han havde aldrig skudt en trofægris. Børge og jeg betakkede os, idet vi begge havde trofæer på væggen derhjemme. Afsted på jagt kl. 20 om aftenen. Vi ses når vi er færdige.

Tomek og jeg kører langt, inden vi efter en lang vandring nærmer os det tårn, vi skal starte med. En rudel kronvildt havde nu bestemt, at vi ikke skulle frem til tårnet. Inde på 30 m fra rudlen hviskede Tomek: "Det er tydeligt, at de ved at der ikke er jagttid på krondyr!!" Til sidst var han nød til at vinke dem væk. Oppe i tårnet går der 2 timer - ingen grise. Lidt utålmodigt viser jeg Tomek, om vi ikke skal videre. Vi giver dem 20 min. mere var svaret. Klogt, for efter 20 min. vrimler det pludselig langt inde i skoven med en stor rotte vildsvin. Små og store mellem hinanden. 4 søer var gået sammen med deres meget små grise født samme forår. Jeg spotter dog 2 enlige grise som følger efter flokken 50 m bag dem. "Det bliver svært at se om det er 2 søer eller 2 uberlaufere! Lang ventetid, så udpeger han en gris midt i flokken, som jeg skal holde på. Skuddet går og flokken flygter panikslagent, men en ligger tilbage. Stor lettelse da vi når frem og Tomek konstaterer at det var en 40 kg orne!

2 timer senere har jeg skudt 3 grise mere og Tomek ser spørgende på mig. Klokken er kun 23.30, så jeg siger at jeg synes vi skal prøve en mere. Så prøver vi markerne, og det lykkes. Vi kører hjem med 5 grise til slagtehuset.

BONDESKUD.
Jeg har aldrig hørt i jagtsproget et "Bondeskud", men min jagtkyndige skyttesøn Frank fortalte mig det, da jeg efter 2. dagen fortalte følgende: Vi observerer 2 grise langt nede af skovspor. Lang listen ned mod grisene. 100 m før sætter vi skydestokken op. Finder grisene i sigtet, men jeg ser kun 1 gris - undrer mig, men skyder. "Du skød 2 grise i et skud Erik råber Tomek med et grin". Fremme ved skudstedet ligger en 40 kg gris, og bag den er der masser af blod. 100 m inde ligger en 30 kg gris som stod bag den store.

Så fik jeg ufrivilligt prøvet et bondeskud  i mit lange jægerliv. Det er vist ikke anbefalelsesværdigt, men det sker af og til sagde min jagtfører.

2 KEILERE . spændende men dyrt!
Tomek havde tidligere sagt, at det blev svært i mørket at se hvad der var en so eller en keiler, men han ville gøre sit bedste for at jeg ikke skød en af de dyre. Men det var alligevel sket, at vi var kommet frem til en 50 kg gris, hvor tænderne stak ud af munden. Vi må håbe at den er under 50 kg, for er vægten over,  så skal de ikke tages ud af kæben. Den vejede 58 kg. - ØV, det var ikke godt. Nu måtte vi se om tænderne var under 13,9 cm, for så var betalingen efter antal kg.? "Men når man har skudt, så har man også budt!" siger man i Vestjylland.

Samme nat er vi på vej ned mod en skoveng, hvor jeg dagen før havde skudt en gris. Nu var vi på vej igen gennem granskoven ud mod lysningen. Vel fremme hvisker Tomek, at der er 5 grise ude på engen. Tag den lille til højre, når den står godt. Venter til den står med siden til og skyder. Mundingsglimtet gør, at jeg ikke kan se om den falder. Men Tomek peger til højre for mig, hvor jag ser en gris løbe mod skoven. Jeg tænker, at det er min gris der er anskudt. Følger grisen og inden den er inde mellem træerne skyder jeg igen. "Du har dubleret gris på samme plads!" råber Tomek og giver mig et bjørnedask på ryggen. Først nu ser jeg, at den 1. gris ligger ude i græsset. Inde i skoven finder vi en kæmpe gris med tænder ude af munden! Keileren var så stor af krop, at vi måtte ringe efter hjælp til at læsse den. "Ikke mere jagt i nat sagde jeg, da vi kørte mod slagtehuset!" Min jagtiver havde taget over, da jeg så den store gris løbe mod skoven. Men en lille smule stolt over situationen kunne jeg ikke undgå at føle!

Vennernes jagt.
En vigtig del af en sådan jagttur er selvfølgelig snakken hjemme - med beretningerne fra de andre. Børge og Bent havde som jeg haft rigtig gode oplevelser ude på reviret. Børge havde nedlagt 10 grise, hvoraf den ene skulle have tænderne ud af kæben til opmåling. Bent havde som ønsket fået sin første keiler og måtte også vente på opmålingen for at se om det var trofæpris eller kg-pris.

Som noget nyt for os, så blev tænderne ikke målt op mens vi var på reviret, Så vi måtte vente 14 dage på resultatet.

Begejstrede polakker.
Ved protokolskrivningen dette år var vi alle samlet - de 3 jagtførere og os 3 jægere. Chefen for reviret var helt oppe at køre over os 3 danskere, som med 33 grise langt havde overgået et tysk hold, der ugen før på en uge kun havde skudt det halve. Han håbede i den grad, at vi havde lyst til at komme igen. Vi lovede at overveje det.

Personligt har jeg det sådan i relation til min alder, at med de ting jeg beskæftiger mig med. Atletiktræning, tennis og jagt - det er kroppens tilstand der afgør mit engagement i de fysisk krævende hobbies! Tak til Gamekeeper og Kenneth Banke for at han for 5 år siden sørgede for arrangementet.i det polske.

Efterspil.
14 dage efter hjemkomst ringer jeg til Kenneth en lørdag. Hvordan gik opmålingen. "Ja, jeg har lige set den og sender den først på mandag, så du ikke får din weekend ødelagt"

Jeg bad ham nu alligevel at sende det straks. Mine 2 keilere var 15,35 cm og 15,45 cm. Børges og Bents keilere var begge under de magiske 13,9 cm. Sådan går det når man inviterer "unge" venner med på jagt, og så fik de ellers en stor fadøl ved ankomsten!

Jægerhilsen
Erik Madsen.