10-års jubilæum på bukkebussen fra Norge

10-års jubilæum på bukkebussen fra Norge Maj 2023

I år havde vi 10-års jubilæum med at Alf og Jens fra Norge, som er vores gode og trofaste kunder. Alf og Jens tager hvert år turen med færgen til Frederikshavn og kører derefter ned og overnatter på kontoret ved Give. Her tager de med Kenneth på bukkebussen til Polen den efterfølgende dag fra Kolding. Vi hygger altid sammen aftenen forinden og enten tager vi ud og besøger et jagtvæsen eller andet hyggeligt.
I år tog vi en landskamp i padel tennis. Nordmænd er ikke kendt for at give for let op, det gjorde de heller ikke i padel, men må indrømme, de er nok en kende bedre i kvindehåndbold. 😊
Altid en fornøjelse at have dem på besøg her på kontoret. De havde en fantastisk bukkejagt i Polen og på reviret, som de også er kommet på igennem 10 år. De er blevet en fast del af guiderne og deres familier, hvor de personligt bliver inviteret til fest og arrangementer hvert år af deres værtsfamilier.
Dejligt at se hvordan jagten kan være med til at binde og krydse venskaber over landegrænser.
Vi er gået i tænkeboks med, hvad vi kan finde på til næste år. Vi glæder os allerede til gensynet. 😊
Se de flotte bukke Alf og Jens nedlagde på bukkejagten i år.