Duejagten har altid stået mit “jæger-hjerte” meget nær. Minder fra barndommen om august jagten med min far og ruhåren i skjulet. Sidenhen kom muligheden for regulering i september og det er næsten lige så god jagt som minderne fra barndommen.
Og til mit store held deler mine gode jagtkammerater, Poul og Rasmus, min passion for duejagten. De ville gerne med på duejagt i England, så vi fik arrangeret en tur i foråret 2026.
Vi medbragte egne våben og stor ros til Gamekeeper & Buhls Jagtrejser og Ulla for at få gøre alt for at få vores Firearms Licenses frem i tide.
Både på ud og hjemrejse har der ingen udfordringer været forbundet med at medbringe egen våben, tværtimod fik vi både i Kastrup og Gatwick Lufthavn super service, så det kan varmt anbefales at medbringe egne våben.
Pubben, hvorpå vi boede, var lutter engelsk charme og kølige pints. Tilmed var maden også i den bedre ende af, hvad man kan forvente fra en pub ude på landet. Specielt deres “Curry-Night” var noget udover det sædvanlige.

Dag 1 på jagt blev vi alle 3 placeret i et område med store rapsmarker og lidt ny såede bønne marker. Vi har vel stået 7-800 m. fra hinanden og kunne derved holde duerne lidt “i gang”. Vejret var ikke særligt engelsk med op i mod 20°C, men umiddelbart satte det ikke sit præg på duernes træklyst. Rasmus og jeg skød begge 81 duer, personlig rekord for os begge og Poul skøn knap 50. Det var tydeligt, at skytten og hans medhjælper havde godt styr på, hvor duerne trak. De gik meget op i, om vi havde en god dag og ville gerne dele ud af deres store viden omkring duejagten. Faktisk kom vi rigtig godt “ind på livet” af hinanden og den sidste dag var Poul og jeg hjemme hos skytten og se hans våben, hunde, trofæer og hilse på fruen.

Dag 2  blev Rasmus sat af ved en rapsmark, der var gnavet komplet ned. Duerne havde lavet enorme markskader og efter en stille formiddag kom der gang i sagerne over middag og Rasmus kunne nedlægge 48 duer. Poul og jeg fik valget i mellem at stå hver for sig, eller vi kunne få 2 skjul med 30 meters mellemrum på en sennepsmark. Vi takkede ja til det sidste og selvom varmen var ulidelig med op imod 25°C, trak duerne i en jævn strøm det meste af dagen. Da vi blev hentet, havde vi skudt 105 duer, med 58 kontra 47 i Pouls favør.

Dag 3 var det endelig blevet tid til nogle ny såede marker. Udfordringen for skytten og hans medhjælper var bare, at vejret stadig var varmt for årstiden og at der var enormt mange ny såede marker at vælge i mellem. Det og duernes manglende flyvelyst i det varme vejr, gjorde, at det blev en dag på det jævne for os alle, omend Poul lige knap nåede de 50 duer.

Dag 4 på jagt. Trætheden havde så småt holdt sit indtog for os alle, dog håbede vi alle på den “store finale” på sidste dagen. Den udeblev desværre for Poul og Rasmus, da de marker, hvorpå de sad, ikke holdt det antal duerne, som de havde dagen før. Jeg selv endte i en “hofte-høj” rapsmark. Det gav en rigtig dag med 57 duer på klikkeren og med mange sjove/svære skud, da duerne flagrede rundt og ikke helt kunne bestemme sig for, hvor de ville lande. Vejret var stadig varmt og vi fik alle 3 en lille solskoldning, enten i nakken eller på kinderne.

Alt i alt nedlagde vi tilsammen 555 duer - 46 i snit pr. mand pr. dag, hvilket må siges at være fuldt ud tilfredsstillende årstiden og vejret taget i betragtning.
Det er absolut ikke sidste gang vi rejser med Gamekeeper & Buhls Jagtrejser efter de “krudtblå”.
Knæk og Bræk
Rasmus, Poul og Kristoffer