Rough Shooting i Kingussie eller Stirling i Skotland
Vi tilbyder dig her en meget spændende og oplevelsesrig jagt på nogle af de allerbedste terræner i Skotland. Vores skotske samarbejdspartner råder over jagten på flere toprevirer i området omkring byen Kingussie eller i lavlandet ved Sterling. Her vil I opleve den fantastiske natur og få super jagtoplevelser sammen med de professionelle stalkere, som kender højlandet som deres egen bukselomme. Jagt vil foregå både i højland og i engene ned til de omkring liggende søer og floder, i højlandet er det mest, hare, agerhøns og grouse der nedlægges, i det lave vil det være hare, kanin, bekkasiner, snepper, agerhøns, fasaner ænder og gæs.
DKK 18.000
pr. personReviret
Indkvartering
Priser
Downloads
Reviret
Jagt i Kingussie området vil foregå både i højland og i engene ned til de omkring liggende søer og floder, i højlandet er det mest, hare, agerhøns og grouse der nedlægges, i det lave vil det være hare, kanin, bekkasiner, snepper, agerhøns, fasaner ænder og gæs. Jagt i Sterling taler vi om ren lavlands jagt på lynghede, landbrugs arealer samt masser af enge ved søer, åer, her vil vildtet bestå af hare, kanin, bekkasiner, snepper, agerhøns, fasaner ænder og gæs.
Afskydning Rough Shooting:
3 dags rough shooting/walking up, hvor jægerne ledsages under jagten af 1-3 skytter fra reviret, som benytter springer spaniels og labradors, forventet afskydning af 6-10 stk. vildt pr. jæger pr. dag af snepper, agerhøns, fasaner, ænder, bekkasiner, duer, hare og kaniner. Vildt over 10 stk. pr. mand pr. dag afregnes med DKK 250,- pr. stk.
En af dagene kan evt. ændres til harejagt, hvor jægerne skiftes til at stå for og gå med i drevet sammen med hjælperne, forventet afskydning af ca. 10-12 harer pr. jæger, dog skal det være i dec. - jan. og kan kun gennemføres på revirerne ved Kingussie, harejagt skal bestilles på forhånd.
(Hare jagten kan aflyses, hvis der er sygdom ligeså vedr. kaninerne)
Graham ønsker kun kunder i november, december og januar. I sterling kan der laves jagt i oktober.
2 - 8 jægere - ved mindre end 4 mand kan man blive sat sammen med andre jægere.
På dette revir er det muligt at leje våben.
Indkvartering
Hyggelige indkvartering nær reviret på Bed & Breakfast hvor opholdet er inkl. morgenmad. Hvis det har interesse, kan der arrangeres ophold med god helpension for merpris £45,- pr. dag pr. person. Øvrig forplejning kan købes til rimelige priser på indkvarteringen. I sterling kan vi lave det på B&B og i cottage.
Transport til indkvarteringen i Skotland er ikke inkl. i tilbudet. Der kan arrangeres fly til f.eks. Aberdeen, Edinburgh eller Glasgow samt udlejningsbil med fri km og lovpligtig kasko forsikring (ekskl. brændstof).
Priser
Prisberegning pr. jæger:
4 dages ophold B/B i dobb.værelse med 2 enkelt senge
3 dages Rough Shooting, skotsk ansvarsforsikring
Al transport ifb. med jagten fra aftalt møde sted
Pris i alt pr. jæger i Kingussie.................... DKK 18.000,-
Eventuelle tillæg/fradrag:
Våbenpapirer/firearms DKK 450,-
Våbenleje £30 pr dag.
Flybillet evt. til Aberdeen ca. DKK 2.500,- pr. pers.
Udlejningsbil ca. DKK 1.100 pr. person.
Prisen er beregnet på dagens kurs og ved afvigelser +/- 2% vil den blive reguleret efter dagens kurs ved booking/indbetaling.
Udgifter for våben på fly ca. €75 pr. våben pr. vej.
Tillæg for enkeltværelse DKK 340,- pr. nat.
Drikkepenge er normalt £40 pr. dag.
Ekstra jagtdag inkl. B/B pr. jæger DKK 5.675,-
Ledsager inkl. 3 dages B/B DKK 3.995
Downloads
Har du spørgsmål?
