Reviret

Jagtområderne findes i den syd/østlige del af Kasakhstan. Der jages helt op mod grænsen til Kina. Områderne er normalt bjergterræn med smalle stykker skov, der gennem­skæres af små floder og vandløb. Der jages hovedsageligt på de højere liggende plateauer, hvor ibexen ynder at opholde sig. Ibexen opholder sig normalt over trægrænsen og der jages i op til 3.200 meters højde. Selve landskabet trodser enhver beskrivelse. Man vil jage i Alatau-regionen i den nordøstlige del ved saltsøen Alakol, som er den andenstørste sø i landet. Her jages der fra skovene og op til ca. 2.900m i ​​de smukkeste og fjerntliggende bjergkæder i verden ”Tien-Shan bjerg systemet”, der på Kazakhstan siden hedder Dzungarian Altau, som går helt ned til Zhasylkol kæden ved Alakol lake og Jungar National parken. Ifølge eksperter er disse bjerge i det østlige Kasakhstan hjemsted for verdens tætteste population af Ibex. På trods af bjergenes højde er det forholdsvis let at færdes i bjergene (med hjælp fra små, men stærke heste), selv for jæger der ikke er vant til bjergrigt terræn. Det er ikke nødvendigt at være atlet, for at være en succesrig Ibex-jæger, men det er altid en god ide at være i god fysisk form.

Jagten:
De professionelle jægere er lokale folk, som har levet i  bjergene i hele deres liv og er fortrolig med naturen og vildtet. De er højtuddannede og erfarne i at håndtere vestlige gæster, og de er mesterjægere.
Lad os bekrive en typisk jagtdag:
Du vågner op, mens det stadig er mørkt og efter at du har fået lidt vand i ansigtet, er der varm te at styrke sig på. Hestene bliver hurtigt sadlet, udstyr pakkes og jagten begynder. Du forlader flycampen og på din hest følger du efter den professionelle jæger. Stol på den professionelle jæger - han har en klar målsætning for at sikre dig en god mulighed for et godt skud. Hvis vejret ellers er godt, vil du kunne se Stenbukke hver dag.

Den sibiriske stenbuk er Altai-bjergenes sande konge. Med dens kompakte krop, de stærke ben og de bløde hove har den sibiriske stenbuk tilpasset sig perfekt til bjergene. Det er utroligt, hvordan dette elegante dyr kan klatre og man vil ikke tro det, før man har set det med egne øjne. Stenbukken kan veje op til ca. 130 kg, fåret er ca. 30% lettere. Både bukke og får har horn, dog er hunnernes korte og knap så bøjede. Ibex-skindet skifter fra mørkebrunt om sommeren til grålig om vinteren. Ikke desto mindre er der store forskelle i skindfarven mellem forskellige områder i Kasakhstan. Stenbukkens horn er imponerende. De er fuldt udvoksede, når de er 7 til 8 år og man jager dem fra den alder. Alt over 125 cm er normalt og anses for at være et meget godt stenbukke trofæ. Kasakhstan, er det land, som leverer de største trofæer af Stenbuk.

Periode:
Stenbukken er jagtbar i perioden fra 15. juli (men pelsen er tynd til medio/ultimo august), fra september og frem til ultimo oktober er det perfekt at jage den, i denne periode kan jagten kombineres med vildsvin og evt. Maral hjort (senest 08. okt.) efter prisliste. Senere kan sneen sætte grænser for jagten.