Whitetail hjorte i Finland december 2021

Jens Peter Lübker havde i mange år drømt at nedlægge en whitetail hjort til trofæsamlingen – derfor satte han sig sammen med Henning og de fandt jagten og reviret til ham igennem en af vores gode kontakter i Finland.
Jens Peter startede varebilen en kold december dag i 2021 og kørte mod Finland, først tværs op igennem Sverige og derefter færgen fra Stockholm – Turku og ca. 200 km yderligere ind i Finland ved byen Loppi (1.350 km) . Her mødtes han med vores finske venner og fik anvist noget af reviret og nogle af de forskellige steder de havde observeret gode whitetails hjorte.
Jagten foregår som anstandsjagt fra hochstande, men går ud ved solnedgangs tid og sidder som regel nogle timer efter mørkets frembrud, man må jage og skyde om natten og ofte er der nok sne, til at man tydeligt kan se, om der er en god whitetail hjort der kommer forbi.
Jens Peter nedlagde ikke mindre en 2 whitetail hjorte på turen, de sidste outings var der en licens til en kalv, dette lykkedes dog ikke.
Han beretter om en dejlig tur med gode mennesker omkring jagten og at der var styr på tingene og han så en del whitetails, især en del unge hjorte som ikke var afskudsbare endnu.

"Havde en fantastisk tur til Finland..."

Jens Peter Lübker

Havde en fantastisk tur til Finland, der var mange dyr kunne vi se på kortene der sad i kamaraerne , som tog billeder hele natten, var nemt at sejle til Finland ingen problemer.
Som sagt skød jeg to hjorte den første lidt mindre, den anden en udmærket hjort.