Vagn og Karin i Sydafrika

Vagn og Karin i Sydafrika Aug 2022

Vagns og hans frue ønskede en kombi af jagt og turisme i Sydafrika og vi fandt hurtigt løsningen til dem. Vores partner Paul Shoeman i Eastern Cape er specialist i disse ture, hvor ægtepar/familier/venner ønsker en kombination, hvor både turisme og jagt går sammen hånd i hånd og kan forenes.
Paul er sammen med vores gæster fra start til slut og koncentrerer sig kun om de gæster, vi sender derned i perioden også på turistdelen, så dette giver en god tryghed for alle.

Lige lidt om turen til Sydafrika 8/8/2022, som gik til Poul Schoeman og hans søde familie og kone Margariza, ældste søn Andrew på 18 år og yngste søn Paul på 15 år .
Vi kom godt derned og med god forplejning ombord på flyet . Der manglede ikke noget.
9/8 om aftenen landede vi i Port Elizabeth Airport i Eastern Cape, der stod allerede en chauffør klar til at modtage os i lufthavnen, så dette gik meget glat.
Første stop var på et dejligt B&B hos Wain med skøn udsigt over floden.
Den 9/8 gik turen til Addo Elefant park hvor vi brugte det meste af dagen ved 17 tiden kørte vi mod Graff Reinet hvor vi skulle proviantere. Vi var nu 65 km fra vores mål.
Den sidste stykke vej var 25 km og er på grusvej ud til Paul farm, her skulle vi igennem floden 6 gange før var vi der. Man føler virkeligt, man er ude i den afrikanske natur, når først man er på Paul farm – her er ingen unødvendig støj andet end dejlige lyde fra naturen.
Vi fik en varmt velkomst af hele fam. Schoeman. Virkelig et dejligt sted og farm de har.
Jagten gik godt med mange km i benene, da vi gik meget til fods i det smukke og kuperede terræn.
Vi gik i udtørrede flodlejre og så slange huller i de lodrette sider. Så også en lille brun slange som forsvandt ned i sit hul.
Turen gik igennem mange bjerge og kløfter.
Jeg fik de 6 dyr, jeg havde bestilt: Impala, Blesbuck, Stenbuk, Duiker, Gemsbuk og efter yderligere mange km en Springbuck - også kaldt Honningbuck.
Turen var med mange oplevelser med både afslapning, wellness og turisme.
Nogle af de mange spændende ting vi foretog os var bl.a. besøg hos Graff Reinet konservatoren, hvor dyrene skulle udstoppes og aftale, hvordan mine trofæer skulle udstoppes, se en Strudsefarm, besøge Drypstenshuler, lokal kunst, se en Krokodille park, Fossiler af dinosaurer fra 265 millioner år siden, Rappelling, se og gå mange bjergpas og høre om deres historie, Sydafrika's højeste bjerg samt Største træ - og meget meget mere .
Vi boede også 2 dage på den Gamle vandmølle virkelig et dejligt sted. På hjemturen til Port Elizabeth Airport var vi også lige forbi A P Koch's landsted (chaufføren der kørte minibussen). Det måtte vi se, sagde han, og så nåede vi også lige en dukkert i det Indiske Ocean . Vi blev indkvarteret på hotel ved lufthavnen. Den 18/8 fløj vi hjem til Danmark.
Turen har på alle måder været fantastisk og vi har oplevet og lært en masse om Afrika både kultur-, jagt- og turistmæssigt - alle vores forventninger har mere end været indfriet.
Tak for en fantastisk tur.
Bedste hilsener
Karin og Vagn Fonnesbech