Testjagtstur i Skotland
Vores 2 gode bornholmske kunder Allan og Karsten Sonne er netop hjemvendt fra vores testjagtstur i Skotland, et helt nyt revir og hvor de var vores første jægere på reviret - det blev en stor succes med masser af gode og store bukke, ialt 11 flotte bukke blev nedlagt og adskillige unge og lovende bukke blev iagttaget og bedømt til at skulle have et par år mere på bagen inden de er "modne" til at blive nedlagt! Uden tvivl et revir vi kommer til at sende flere bukkejægere afsted til i de kommende år!
At de 2 gæve bornholmske jægere ikke kun mestrer en riffel, men bestemt også et kamera - vidner de mange flotte billeder de har taget fra turen - nyd de flotte billeder som Allan og Karsten har taget af bukkene og reviret!
Selv siger de om testjagtsturen:
Kan blot fortælle at vi fik skudt 11 bukke, 7 – 4 i Allans favør J. Om jagtførerne kan vi sige det er virkelig seriøse folk der ved hvad de har med at gøre.
Hej Henrik
Ja så kom vi hjem fra Skotland og testjagten er bestået til fulde. Vi ankom lidt sent tirsdag aften men de stod klar. Og vi fik set en del råvildt men ikke skudt noget. Det vil blive for omfattende at skrive om hver enkelt dag så
Kan blot fortælle at vi fik skudt 11 bukke, 7 – 4 i Allans favør J. Om jagtførerne kan vi sige det er virkelig seriøse folk der ved hvad de har med at gøre. Reviret er super dejligt med store skrænter, floder, marker og en del skov. Vi så mange bukke hver gang vi var ude og måtte da også stoppe fredag aften da Allans pung var ved at blive lidt slunken
Hotellet er ganske ok, ikke nyt og moderne men man spiser ok, dog skal i nok reservere
værelse nr 1 eller 2 da der godt kan være lidt larm fredag nat i de andre. Vi sender en masse billeder så kan du selv sortere hvad du vil bruge. Ellers er du velkommen til at ringe til en af os hvis der er mere du vil vide.
Ups det skal lige med at der nok kun var en buk med metal blandt dem vi skød, men der er skudt 2 på ca. 800 gram i år på reviret.
Med venlig hilsen og tak for en super tur
Allan og Karsten Sonne