Store ”Red Letter” dage i England

Store ”Red Letter” dage i England august 2020

Glenn, Kalle og Henrik er netop kommet hjem fra duejagt i England.
De 3 jægere nedlagde i alt 1.251 duer på 4 dages jagt og det giver 104 skovduer pr. jæger/dag i snit – som må siges at være et rigtigt flot resultat og noget over gennemsnittet!
Glenn og Kalle havde én dag hver med hhv. 216 og 219 duer pr. jæger/dag – dette sker ikke tit og skal nydes, når man rammer dagen.
Alle 3 er garvede jægere og bruger en del tid på lerduebanen, dette har også helt klart en stor faktor i et godt resultat, ikke bare i antal duer, men også med få skud pr. due.

Se de fantastiske filmklip der er lavet fra skjulet under duetrækket.

Glenn har selv berettet om turen i nedenstående..

Se en masse fantastiske videoklip fra turen KLIK HER

"Det hele gik over alt forventning med MASSER af duer og enestående god service..."

Glenn, Kalle og Henrik

Hej Henrik
Så er vi hjemme igen efter en absolut fantastisk duejagt i Englang.
Det hele gik over alt forventning med MASSER af duer og enestående god service.
Vi var tre mand afsted og vi skød 1.251 duer tilsammen over de 4 jagtdage, hvilket er 104 duer pr. mand pr. dag i gennemsnit. Det er jo helt vildt.

Jeg havde heldet med mig og mit livs tur.
Dag 1:    55 duer i 148 skud =     2,70 skud pr. due.
Dag 2:  150 duer i 255 skud =    1,70 skud pr. due.
Dag 3:  189 duer i 316 skud =     1,67 skud pr. due
Dag 4:  216 duer i 398 skud =    1,84 skud pr. due.
Total :   610 duer i 1.117 skud =   1,83 skud pr. due.
Jeg slog dermed min egen personlige rekord på 138 duer hele tre dage i streg.

Det var virkelig en fantastisk oplevelse at sidde i skjulet og kunne vælge om man ville skyde duer over lokkerne eller om man ville forsøge sig på de hurtige og høje forbi flyvere. Jeg valgte selvfølgelig at skyde efter det hele.

Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne takke jer på Gamekeeper & Buhls Jagtrejser for jeres store hjælp og support med flere ganges omdirigering af vores flybilletter p.g.a. Covid-19.

Mange tak for endnu en fantastisk jagtoplevelse.

Mvh. Glenn Frandsen