Sikahjort i Tjekkiet

Sikahjort i Tjekkiet September 2021

Troels og Claus – er netop hjemkommet fra Tjekkiet, hvor de har jaget sikahjort, jagten og turen gik fint og de nedlagde begge en flot sikahjort.
Troels har lavet en lille beretning fra turen og sendt og nogle gode billeder derfra:

"Det har virkelig været en rigtig god tur - det er et kanon sted..."

Troels Therkildsen

Hej Henrik
Det har virkelig været en rigtig god tur til Tjekkiet efter Sikahjort.
Jeg fik hjort allerede den første aften. Min kammerat nedlagde hans sikahjort den første morgen. Vi har set rigtigt meget Sika vildt.
Vi ville begge to gerne jage nr. 2 hjort. Der var rigtigt mange dyr i skoven. Jeg har set imellem 5 til 25 stk. Sika vildt på hver pürsch. Har også set flere store sikahjorte. Men de var kun fremme meget kort tid så jeg fik ikke skudt sikahjort nr. 2.
Hvis det havde været en hundyrs tur ville jeg have skudt 4-5 stk. hind/kalv.
Det er virkelig et fedt område. Meget kuperet så jeg fik sved på panden mange gange. Kan kun anbefale dette sted. Vil meget gerne fortælle mere om turen, da det er et kanon sted.
Hilsen
Troels Therkildsen fra Hobro.