Muflon i Danmark

Muflon i Danmark

Jeg ankom til godset en dejlig vintermorgen, med lidt frost og stille vejr. Efter en kop kaffen hos godsets skytte, gik jagten i gang. Der var flere mindre flokke af mufloner ude men ingen skudbare. Efter en times tid besluttede vi os for at pürche til 2 enlige væddere, den ene var skudbar. Der var bare det problem at de gik ude midt på en åben græsmark uden mulighed for en mavepürsch. Vi besluttede os for at prøve at liste op igennem et bredt læbælte. Der var flere fasaner og rådyr vi stødte undervejs. Da vi var halvvejs og cirka 250 meter fra muflonen, rejste vi 2 andre muflonvæddere. Pulsen var efterhånden ret høj og bukkefeberen synlig. Det lykkedes os at komme ind på ca 140 meter og få fast anlæg på en stor hegnspæl. Jeg fik ro på trådkorset og efter (alt for mange) nogle sekunder fik jeg afgivet et skud med min 3006 med en blød og tung håndladet kugle højt på bladet. Vædderen gik lige ned og jagten var slut efter 2 timers jagt.  En fantastisk og meget udfordrende jagt i perfekte kulisser, på muflon i Danmark. Stor tak til Skytten og Gamekeeper for et super arrangement.