Mini gruppetur på kronhjort i Polen

Mini gruppetur på kronhjort i Polen september 2021

Så er vi kommet hjem fra en fantastisk mini grp. tur på kronhjort i det NV Polen – altid spændende når 5 jægere samles fra alle hjørner af Danmark, for at prøve kræfter med den store kronhjort fra de mørke og store polske skove!
Altid mere befriende og festligt, når alle går godt i spænd og der hygges og grines sammen, mens der jokes samtidigt med at hele verdens situationen bliver vendt!
Alle var indstillet på at få en god tur og alle kunne glæde sig over hver enkelt jægers oplevelser og nedlagte hjorte eller bukke – på turen blev der nedlagt 5 kronhjorte og 2 bukke!
Kronhjortene vejede mellem 4 – 8,7 kg og alle havde gode brunst oplevelser og med brølende kronhjorte omkr. sig, nogle fik endda oplevet nærkamp med 2 kæmpende og store kronhjorte på kun 30 m afstand.
Vi var 5 jægere der jagede på et flot og let kuperet 18.500 h stort jagtområde – her nedlægges der ca. 120 stk. kronvildt om året

Bestemt en jagt der kan anbefales, hvor både hyggen og intense jagtoplevelser er i højsædet!

Henrik