Hjorten ligger hvor den faldt

4 hjortejægere

Jens og 3 af hans jagtkammerater har været med Gamekeeper på brunstjagt i Polen. De jagede på et af vores jagtforeningsrevirer ved Pila. De havde en succesfuld jagt og nedlagde 6 kronhjorte, 2 råbukke og et vildsvin.
Her kan du læse Jens´s spændende beretning fra jagten:

Denne gang efter kronhjort

Jens Nielsen

Hej Kenneth

Så er vi hjemme igen efter endnu en super tur til Polen.

Denne gang efter kronhjort, for mit vedkommende første gang jeg skulle prøve det, men bestemt ikke sidste gang. Brunst jagt på kronhjort er STÆRKT vanedannende.

Vi var på samme revir som vi gæstede i maj måned, på vores tur med "Bukkebussen" så jeg kendte både vores jagt guider og madmor i forvejen og gensynsglæden var stor.

Allerede på min første pürsch havde jeg en flot hjort for, men det var et halv langt skud og der var også lidt "feber" indblandet her første gang jeg oplevede en brølende hjort, så det blev ved oplevelsen af at se og høre den.

Næste morgen fik jeg dog taget revanche.....

Vi kørte ud kl. 4 i buldrende mørke, på vej ud mod den eng hvor vi havde set hjorten om aftenen stoppede vi et par gange for at høre hvor hjortene brølede så vi havde flere muligheder hvis hjorten fra dagen før svigtede os.

Da vi kom ud til engen sad vi den første time og lyttede på to hjorte der brølede løs, uden dog at kunne se noget. Da det første lys kom kunne vi svagt ane en rudel kronvildt langt ude, men uden chance for, at kunne se hvad det var for nogle.

Pludselig kom der en rotte vildsvin, ca. 20 stk, løbende tæt fordi os, det kløede noget i pegefingeren, da jeg har en temmelig stor passion for vildsvin og vildsvinejagt.

Jeg lod dem dog passere af frygt for, at skræmme en evt. hjort der kunne være på vej frem.

Men da der et minut efter kom en enlig stor gris efter flokken og meget tydede på det måtte være en keiler var min tålmodighed opbrugt og jeg skød til den.

Den blev tydeligvis ramt men forsvandt ind i noget tæt mose skrub. Min polske jagtfører var straks på vej ned fra tårnet, og jeg nåede at tænke, at han ville over og se efter den. Jeg havde ikke meget lyst til, at skulle tæt på det, der muligvis var en anskudt keiler i tæt krat og halvmørke, så min vildsvine passion var pludselig skrumpet en del....

Han ville dog vente til det blev lyst, og i stedet kørte vi ud hvor vi havde hørt en hjort brøle om morgen på vej ud. Da vi kom derud hørte vi straks, at der stadig var "koncert" og vi gik nærmere lyden.

Vi nåede ikke ret langt før der skete en hel masse meget hurtigt.

Vi opdagede en lille rudel krondyr med en fin hjort et stykke ude, og da jeg begyndte at sigte på den, begyndte de at løbe tættere og tættere på os.

Til sidst stod den 40 meter ude med fronten til os og brølede. Jeg ville dog gerne have, at den vendte siden til så jeg holdt skuddet tilbage og håbede på en bedre chance.

Den kom, da hjorten passerede på 30 meters afstand og jeg fik skudt til den.

Den løb et stykke ud på engen og faldt om, og samtidig fik jeg en ordentlig mande krammer af min guide.

Det første vi stødte på, da vi nærmede os hjorten var en temmelig kraftigt lugt af brunsthjort, en lugt der for øvrigt fulgte med helt hjem i hytten, men det var bestemt til at leve med efter sådan en morgen .

Efter at vi havde brækket hjorten, kørte vi tilbage og så efter vildsvinet som lå forendt 10 meter inde i krattet.

Det var dog ikke en keiler men en überläufer på 60 kg brækket.

Vi var 4 jægere afsted og tilsammen fik vi nedlagt 6 flotte hjorte, 2 bukke og 1 vildsvin.

Mvh Jens Michaels Jagt & Fiskeri

 

Relaterede rejser

Se alle vores rejser
Potentielle vildtarter:

6 dage total

5 jagtdage

DKK  6.950
pr. person
Potentielle vildtarter:

7 dage total

5 jagtdage

DKK  13.995
pr. person

5 dage total

3 jagtdage

DKK  8.300
pr. person