Bukkejagt i Polen

bukkejagt

Bukkejagt i Polen

Tusind tak for en rigtig god jagtoplevelse i Mitlomlyn i Polen.Som tidligerer referet var denne tur sammen med mine 2 lagtkammerater Ib og Ole en kanon tur for alle. Det var første gang de 2 andre prøvede bukkejagt udenfor Danmark og de forventninger de havde udfra mine historier fra tidligere ture til Polen, blev fuldt indfriet.
Familien som vi boede hos , var utrolig venlige og mad var der rigeligt af.Jagtområdet var helt perfekt med kupieret landskab med skove ,remiser, søer,åer og åbne marker. Bukke manglede der heller ikke og kvaliteten af opsatser var flot. Jeg havde personligt ønsket bukke på min. 350 g. og det lykkedes også at nedlægge 2 som ønsket.
Jeg har tidligere ikke fået opfyldt det som jeg havde bestilt hjemme fra med andre bureuer, men hos jer er varen i orden og vi er klar til at rejse med jer igen.Jeg havde selv store forventninger denne gang,men troede på jer, hvilket jeg kan anbefale andre at gøre!
Resultat for turen var de 15 bukke som vi måtte skyde, samt 1 svin. Det skal nævnes at de første 14 bukke var skudt i 15 skud og ingen gik 1 meter fra skudsted. Sidste aften blev der brugt lidt flere skud til 1 buk og et enkelt forbiskud.

Som meget erfaren bukkejæger og ca.12-14 ture til Polen, vil jer her berette om en kanon pursch på en stor gammel buk.

Bukken var iagtaget af Ib på hans jagtområde, men han ønskede ikke at skyde p.g.a. størrelsen og han videregav chancen til mig. Første morgen spottede vi ham på vej mod en skov og vi prøvede at finde ham her uden held.
Om aftenen så vi intet i området, men næste morgen støtte vi bukken og en rå på en stor græsmark.Dyrene løb ca.300-400 væk og kom til syne på en stor mark med et lille sivområde.
Jeg blev enig med min stalker, at vi skulle hele vejen tilbage til bilen (ca.500 mtr.) og køre ned gennem en skov. Dette af hensyn til vinden, hvis vi skulle forsøge at nærme os bukken. Udenfor skoven kravlede vi op i en hochsits og kunne herfra kun se råen ca. 400 mtr. væk.. Efter 15 min. ser jeg bukken ved sivene og vi beslutter at prøve at nærme os dyrene.Vi finder en blind vinkel af en busk og går direkte mod dyrene.
Da vi når til busken, mangler vi stadig 150 mtr. og desværre en 2-3 mtr. bred å.Min stalker går ned langs åen for ar finde et sted vi gang komme over, men imens afventer jeg sitationen. Pludselig kan jeg se de hvide sprosser i græset ved sivene og beslutter mig for at åen ikke skal være nogen hindring for at komme over tik bukken.
Jeg sætter skydestokken midt i åen og tager tilløb og kommer tørskoet over. Min stalker kigger forundret til, da jeg indleder min pursch direkte mod bukken, som han ikke ved jeg har spottet.Råen er ikke i syne ellers kunne jeg ikke gå i åbent landskab mod bukken. De første 50 mtr. foregår i lav gang og da jeg mangler 100 mtr. fortsætter jeg kravlende.
Da jeg mangler 50-60 mtr. til bukken, kommer råen pludselig til syne , ikke langt fra bukken. Jeg stikker snuden helt ned i den fugtige bund, som iøvrigt bestod af brændeller og græstuer. Da råen igen esser får jeg sat mig til rette med min skydestok og venter nu kun på at bukken skal rejse sig.Råen bliver pludselig opmærksom og jeg tror hun har set mig, da jeg sidder helt åbenlyst , men det er noget til venstre for mig hun kigger efter . Bag mig står en meget interesseret stalker, som sikkert synes det hele ser spændende ud. Han er dog så langt væk at han ikke får støt råen.
Efter ca. 45 min. går råen over mod bukken som stadig ligger og sover, men som ventet rejser hun ham og han vender selvfølge røven til. Han går nogle få skridt mod sivene, men inden han går ind i disse , vender han sig om og kigger bag ud. Det var hvad jeg skulle bruge for at give ham en dødbringende kugle på halsen og mit livs pursch var slut. Jeg må indrømme at forløsningen var stor og jeg måtte op på knæ og juble....!
En glad stalker kom løbende og ønskede mig straks tillykke med min buk. En stærk gammel seksender på ca. 7 år og potientale til medaljebuk, men det må tiden vise.
Sådanne oplevelser kan man kun ønske sig flere af. Kampen med den gamle buk, er nok den mest fascinerende form for jagt jeg kender til.