Smukke omgivelser

Jagt i bjergene i Polen september 2021

Jagten i bjergene i den sydvestlige del af Polen er en uforglemmelig oplevelse for enhver hjortejæger. Hjortene i disse områder bliver normalt ikke så store. Gevirer med vægt på over 6 kg er  der ikke mange af, men til gengæld er bestanden talrig og bjergjagten er jo altid en udfordring i sig selv.

Super hjortejagt i Sudeter bjergene

Jens, Ib og Chris

Hej Kenneth

Så er vi endnu en gang tilbage fra en super tur på hjortejagt i Sudeterbjergene .

Vi var heldige med vejret der slog om fra varme til 10-13 grader om dagen og ned til 3 grader om natten da vi ankom, så der var gang i både brunst og brøl .

Jeg så hjorte på hver eneste purch og var tæt på at få skudt flere gange, men nåede dog alligevel at nå og tvivle på om det skulle lykkes men det var virkeligt svært at få hjortene fri til et sikkert skud i det tætte og ufremkommelige bjerg terræn .

Jeg nåede således også frem til 3.dagen før jeg var så heldig at få skudt en flot flot gammel ulige 10 ender, på en smuk morgen hvor solen kom op over bjergene netop som jeg fik overrakt den obligatoriske afbrækkede Kvist med schweiss på.

En smuk og ærefuld gestus overfor den nedlagte konge over den del af skoven.

Samme aften tog vi ud igen, mest bare for at se og nyde de majestætiske krondyr i den smukke natur, men da vi først stod højt oppe på bjerget med 5 hjorte brølende rundt om os var jagtiveren vagt igen .

Så da en utrolig smuk og regelmæssig kronebærende 10 ender Hjort kom forbi på kun 8 meters afstand endte det med at jeg for både første og sandsynligvis eneste gang kom til at nedlægge to kronhjorte på samme dag.

Mine to rejsefæller Ib og Chris nedlagde også hver en fin Hjort samt en buk og en hind.

Vi kunne derfor alle 3 tage hjem med fantastiske oplevelser, smukke trofæer, ømme benmuskler og ønsket om at vende tilbage til dette smukke sted for at jage med de dygtige og venlige guider igen.

Nå ja og på trods af det hårde terræn lidt ekstra på sidebenene pga. den gode forplejning på den lille hyggelige kro

Tak for en god tur.

Mvh Jens