Islay bukke

Islay bukke

Bent og Frank er netop hjemkommet fra en fantastisk rejse til den lille ø Islay der ligger på Skotlands vestkyst – de jagede på det 40.000 tdl. store gods, der er et af Skotlands største privatejede. De beretter begge om en fantastisk tur – hvor både indkvarteringen og guiderne var helt i top – billederne af bukkene taler for sig selv, de fleste er virkeligt store og ældre bukke. Som de berettede så de meget råvildt og mange bukke – selvom de brunsten ikke var gået i gang endnu – var det ingen problem at finde bukkene og nedlægge det antal lovede – de nedlagde hver især hhv. 5 + 6 bukke = 11 pæne i alt på turen, et par stykker lige omkring medalje!

Udover en fantastisk bukkejagt er der også på Islay et fantastisk fugleliv af mange forskellige vadefugle, ænder og gæs langs de afgræssede og oversvømmede marker lige ned til havet samt selvfølgelig deres 8 whisky destillerier.

Man kan vælge at flyve til øens lokale lufthavn – med en mellemlanding i Glasgow, det letter transporten meget til øen + man så kan leje en bil på øen mens man er der – for at komme lidt rundt at se øen!