Hundyrsjagt i Skotland

Hundyrsjagt i Skotland

De 2 danske skovfogeder Jan Furer Madsen og Janus Petersen, der efterhånden allerede har været en del gange ude at rejse med os - havde valgt at denne gang ville de udfordre de skotske kronhinder og kalve på vildtets egen hjemmebane, nemlig i det skotske højland! Dette gav en masse gode oplevelser og en masse spændende skud til kronvildtet i højlandet! De 2 jægere nedlagde tilsammen 35 stk. kronvildt på de 5 jagtdage hvor de delte deres jagtoplevelser og jagede 2:1 med skyttens riffel - et stort resultat hvor både skydning, vejr og hårdt arb. gik op i en højere enhed! :)

Læs deres egen beretning fra turen og nyd de dejlige billeder af en fantastisk natur:

Alt gik op i en højere enhed; vejret var perfekt, landskabet helt utroligt flot og kronvildt i store mængder!

Janus og Jan

Hej Henrik

Så er vi tilbage fra en tur vi aldrig glemmer!

Alt gik op i en højere enhed; vejret var perfekt, landskabet helt utroligt flot og kronvildt i store mængder! Skytten Simon var utrolig venlig og virkelig en mand der kendte sit terræn, og ikke mindst var han opsat på, at vi udnyttede det gode vejr til at få nedlagt en masse vildt. Og det gjorde vi! :-)

Brunsten var lige på det allersidste så dyrene gik stadig meget spredt hvilket gav os utroligt mange muligheder for kunne vælge hvilke dyr vi ville gå efter alt efter terræn og vind. Ofte kunne vi fra vores udkigspunkter se mellem 3-5 rudler.  De fleste dage kom vi til skud 3-4 gange, så vi havde mange rigtigt gode situationer. Og selvom vi skiftedes til at skyde så var man alligevel med helt fremme hver gang så man fik hele oplevelsen med.

Vi kan på det varmeste anbefale både stedet og jagten.

Mvh Janus og Jan