Højlandsjagt på hjorte i Skotland

Højlandsjagt på hjorte i Skotland oktober 2021

På vores sidste Roadshow i Januar 2020 solgte jeg Torben og 2 vennepar en 3 dags tur til Skotland på hjortjagt, den blev desværre udsat til 2021 og da alle ikke var vaccineret blev det ændret til 2 par, men trods disse strabadser blev det en helt igennem en god oplevelse, som levede op til deres forventninger og drøm om jagt på højlands hjorte.

"3 gode jagtdage ..."

Torben Jensen

Hej Søren og Ulla

Flinke mennesker hele vejen igennem. Ardselma havde god service. Stalkere bare så flinke og rare - god humor.

  1. dag var vi 2 mand med 1 stalker. Det var MEGET vådt. Spottede hjorte på bjergsiden overfor slagtehuset. Dem kørte/gik vi efter og efter 3 timer i meget vådt vejr skød jeg min første hjort efter at have ventet 20 min. på at han skulle rejse sig. Der skal gode knæ til da de sidste 3-400 m. forgår kravlende.
  2. dag var det min makkers tur - vejret var lidt bedre, men hårdt at gå i fjeldt på de skrå bakker. Han fik en hjort til aften.
  3. dag fik vi hver en stalker. Efter at have kørt adskillige km. op i højlandet på 8-hjulstrækker kom vi til et fantastisk terræn - ingen huse eller veje at se så langt øjet rakte. Her så vi hurtigt 30-40 dyr, men de så også os. Vi begyndte at gå og kravle fordi der var dyr forude. Pludselig var det ned, da der kom en hjort skråt nedenfor med kurs op imod os. Vi kravlede i vandløb og langs en vej, og jeg havde ikke set hjorten men det havde Alvin - han gjorde riflen klar og sagde at hjorten ville komme frem bag en mindre bakke om lidt og så kunne jeg skyde. Men hjorten kom ikke, ja så måtte han jo ligge bag bakken. Kravlede frem til bakken og rigtig nok, han lå dernede 40 m. væk. Jeg gjorde klar - han rejste sig - jeg skød - men hjorten stod stadig og gloede på os, han drejede så rundt og løb væk, ude på 160 m. drejede han siden til og jeg skød igen, der gik han ned. Alvin mente efterfølgende at jeg havde skudt under ham p.g.a. den korte afstand og skud nedad. De var så de 2 hjorte jeg havde bestilt - men det var kun middag. Do you want to shoot one more? - Yes. Vi gik videre, og så nogen dyr længere fremme på bjergsiden - da vi kom frem var Alvin i tvivl om hjorten var stor nok - jo det var den så. Riflen blev gjort klar og op med hovedet - der stod 2 hinder og gloede på mig. Jeg så ingen hjort. Hinderne løb og så kom der en hjort længere ned af bakken, arh han var så ikke så stor. Vi spejdede ud over det smukke landskab - nu var vejret flot. 1,4 km. væk kunne vi se en del dyr, jeg så en hjort blandt en masse hinder, han lå ned. Efter at have studeret ham i riffelkikkerten blev Alvin enig med sig selv om at den var værd at gå efter. Men vinden var dårlig, så vi skulle først om på den anden side af ham - ca. 2 km og så nedad mod vinden. Vi kom til et plateau, hvor han mente de gik, der var en hjort blandt 10 hinder, men det var ikke den store. De så os og løb. Ufatteligt hvad de ser - de ser alt. Så måtte han jo være længere nede, vi kravlede 2-300 m. nedad og jeg gik i dækning mens Alvin kravlede op for at se. Han lå længe og sagde så det var en gammel hjort som måske burde gemmes - han talte sprosser - 13 var der - ok jeg fik lov at skyde ham. Op med riflen og klar - ca. 100 m. længere nede gik en masse hinder og kalve - nok 25-30 stk. men jeg kunne ikke se nogen hjort - jo "take your time" - ja der kunne jeg se geviret men ikke kroppen - de havde ingen anelse om at vi lå der - efter lidt tid kom han fri og vendte siden til - jeg skød og han var væk. Hinderne flygtede og der var ingen hjort iblandt. Så måtte han jo være dernede. Alvil bad mig blive på stedet og være klar hvis hjorten skulle dukke op - han gik opad fjeldet for at hente vores ting som vi havde efterladt inden kravleturen. Da han kom tilbage, gik vi nedad og hjorten lå nedenfor en vold - stendød. En 11-12 år gammel hjort - og Alvin mente at det var årets bedste (siger han måske til alle jægerne :-) - men en fantastisk afslutning på 3 gode jagtdage - glemte hurtigt hvor vådt det var den første

Hilsen Torben Jensen (Saxbyg)

Relaterede rejser

Se alle vores rejser
Potentielle vildtarter:

5 dage total

4 jagtdage

DKK  25.100
pr. person

4 dage total

3 jagtdage

DKK  14.225
pr. person