Op til lidt morgenmad og te. Afhentet af stalkere 04:10. Nu skulle der kigges efter den store buk, som vi havde set i går. Parkeret ved skoven, hvor bukken forsvandt i går, og listet igennem skoven. Næsten ude på den anden side ser stalkeren bevægelse i nogle spredte fyrrebuske, og dæleme om ikke det er bukken. Klokken var da 04:30.   Vi flytter os lidt for at få frit skud, og klar på Viperflex skydestokken venter jeg bare på et sikkert kig på opsatsen, og at bukken træder fri af buskene. Afstanden var ca. 80 meter.  04:44 gjæffede Sakoen, og stalkeren fik et chok. Han havde troet, at jeg ville have den mere fri imellem fyrretræerne, men der var rigeligt plads til en knap 8 mm. messingpille. Bukken flygtede ½ meter. Lodret ned altså J Bemærkede da, at jeg faktisk slet ikke havde nået at få bukkefeber. Taget billeder af bukken, imens stalkeren hentede bilen. Derefter brækket og delt 2 øl.

Vi autopurchede lidt på vejen hjem. Jeg lavede Kaffe, og drak den sammen med stalkeren i havehuset 6:40. Tog efter morgenmaden en gåtur sammen med vores tolk, Sandra ud langs jernbanen nord ud af byen. Blev til en 3-4 km tur.

Indhentet lidt søvn i løbet af dagen.

På jagt igen med Stalkeren Richardt ved 18:30 tiden. Ude på 2 lange gåture. På anden tur kom vi ind på en lille skov-eng, hvor der pludselig kom en buk ud af skoven ca. 60 meter foran os. Vi kom på knæ omgående, og både stalkeren og jeg kunne se, at bukken var fin. Seksender med pæne lange sprosser. Satte mig på røven, albuerne i knæene, og slap kuglen. Bukken tegnede godt, men fes ind i skoven, dog kun for at komme ud igen 5 sekunder senere. Da havde jeg netop repeteret, og trak blot krydset op på halsen af bukken, og slap endnu en kugle. Så blev den liggende. Da vi kom derhen, var der hul både på langs og tværs af bukken. Richardt brækkede og vi delte 2 øl, inden han hentede bilen, imens jeg fotograferede. Da bukken var i bilen skulle der kigges efter en gratis uberlaufer. De havde så mange svin, at de bare gerne ville have os til at skyde nogle.Først op i et tårn ved en anden skov-eng. Her legede 3 stykker råvildt. Så ringede den anden stalker, at der var grise på en kartoffelmark. Så var det ellers bare med at komme af sted. Kørte ca. 5 km og smed bilen for enden af kartoffelmarken. Og så ellers af sted op imellem rækkerne. Grisene var dog væk. Da vi vendte snuden mod bilen, så jeg dog nogle sorte prikker 3-400 meter ude på nabomarken, og stalkeren konstaterede straks, at det var svinene. Vi havde dog nu 2 problemer: Det var ved at være meget mørkt, og der var langt ud til øfferne. Kom ind på 200 meter, hvor jeg ville prøve at skyde fra bipods, men når jeg smed mig, så var terrænet i vejen. Altså måtte jeg bruge min Viper-flex skydestok. Gik 25 meter tættere på, så afstanden var nede på ca. 175 meter, og med stalkerens hjælp fik vi udpeget uberlauferen som den yderst til venstre. Da stalkeren godkendte ”Der linke” rykkede jeg i gashåndtaget, og han var ved at falde omkuld af forskrækkelse, da Sakoen gøede. Grisene forsvandt i vild panik, og vi gik ud i mørket for at finde blod. Det viste sig dog umuligt på den nysåede våde jord. Stalkeren tænkte logisk: Da alle grise var løbet samme vej, så vi måtte jo bare prøve at følge de mange spor. Og fandme om vi ikke efter 100 meter faldt over en død grissebasse. Min aller første øffer. Stalkeren hentede bilen, imens jeg fotograferede. Smed øffer i bilen, og så hjemad. Hold da kæft hvor sådan en hullet gris den stinker. Kuglen havde lavet gennemskud lige imellem skulder og ryg.

Derhjemme havde Bjarne fået 2 bukke, og med min buk og gris blev det en fin parade.

Og da grisen var min første gris, skulle jeg selvfølgelig døbes. Ud med noget varmt svinelever, og så skulle jeg ellers pyntes i fjæset. Det var faktisk lige så ulækkert, som det lyder J

Da jægerne var kørt med dyrene, fik Bjarne og jeg aftensmad sammen med tolken, Sandra.

Og så påstår man, at fredag d. 13 er en uheldig dag ??