Her kommer lige et par ord om en lille hurtig duejagt i England

Da jeg skulle til England her i løbet af september i andet ærinde, tænkte jeg at man måske kunne benytte denne chance til at dyrke noget jagt, når man nu alligevel var derovre og havde 2 dage i overskud.
Da der kun var et par uger til jeg skulle derover mente jeg ikke der var meget tid til at arrangere noget. Prøvede dog alligevel at kontakte Gamekeeper Jagtrejser, for at høre om de kunne hjælpe til noget fortrinsvis hagljagt.

Allerede dagen efter at jeg havde sendt mail, blev jeg ringet op af Henrik fra Gamekeeper som tilbød et par dages duejagt i området hvor jeg alligevel skulle være.

Dagen kom og ved ankomst til hotellet, gik der kun et kvarters tid inden skytterne kom for at hilse og aftale morgendagens jagt.
Skytterne havde medbragt et rimeligt stort udvalg på 10-12 haglgeværer, som jeg skulle vælge en af. Valget faldt på en 3 skuds halvautomatisk Benelli, måske mest fordi sådan 3 skud i bøssen tiltalte mig gevaldigt. Vi talte lidt om skydning med hagl, hvor jeg måtte indrømme at være lidt af en novice. Af fuglevildt har jeg mest skudt ænder og det ikke i de helt store mængder. Derudover har jeg skudt over 50 stykker råvildt og lidt ræve med hagl, hvilket naturligvis ikke kan tælles med i erfaringer i at skyde flyvende vildt.

Det blev aftalt at de ville hente mig til duejagt næste morgen klokken 8, og en af dem ville blive i skjulet med mig den første times tid for at rette eventuelle skydefejl.

Første jagtmorgen var jeg naturligvis klar ½ time inden klokken blev 8, så da skytten kom var jeg i bilen ved ham med det samme.
Jagten skulle foregå på en ny høstet ærtemark. Vi startede med at køre marken rundt og derved jage alle de duer der sad på den op og flyve. Lad mig sige der var ret mange duer, og jeg opgav at tælle dem.
Herefter blev der bygget et skjul midt på marken rundt om en elmast, og duekarrusel samt lokkere blev sat ud.
Da skytten kørte bilen på afstand fik jeg allerede de første skudchancer. Inden jeg havde set mig om var der gået en del skud igennem Benellien, uden der var faldet en eneste due ned. Skytten sad nu ved siden af mig og kom med et par bemærkninger og rettelser til de forbiere jeg fortsatte med at lave. Da der var gået 2 pakker patroner igennem og resultatet var 3 duer, rejste skytten sig op og proklamerede at jeg skulle have et andet gevær. Aftenen inden havde jeg valgt en Webley og Scott O/U som alternativ, og den blev nu hentet fra bilen.
Dette var så første gang i mit liv jeg affyrede sådan et gevær hvor løbene ligger over og under. Men det er jo egentligt ikke anderledes end de normale haglbøsser, hvor løbene ligge ved siden af hinanden.

Nu gik det bedre og da jeg havde affyret de første 8 skud igennem O/Ueren og derved fået 8 duer, mente skytten godt jeg kunne klare mig selv. Nu gik det hele meget bedre og der faldt næste duer ned ved hvert skud. I løbet af eftermiddagen blev selvtilliden dog så stor at koncentrationen blev mindre, hvilket straffede med en masse forbiere. Når man så er blevet straffet med sådan en gang forbiere, tvinges man til at genindføre koncentrationen hvilket var sket da klokken blev 18,30 og skytten kom for at hente mig tilbage til hotellet.

Dagens resultat var 56 duer med 148 skud. Hvilket var betydeligt bedre end jeg havde kunne turde håbe på. Kunne faktisk også godt begynde at mærke min skulder og kæbe ønskede sig lidt ro, og maven noget mad.
Dagen var dog ikke slut da det efter sammenpakning begyndte at blive mørkt, ville skytten lige vise mig hvor mange kaniner der var i området. Med den projektør han havde monteret på taget af bilen kunne jeg så konstatere at markerne virkelig vrimlede med kaniner.
Skytten standsede pludselig bilen og spurgte om jeg ville prøve at skyde et par af kaninerne. Jo det er da ikke noget man siger nej til, så med ladt gevær gik jeg stille hen til en græsmark og stod klar. Vi havde aftalt at skytten så skulle komme kørende og lyse ud over marken med bilens forlygter, hvorpå jeg skulle få chancen til at skyde et par af ”the small bloody fuckeres”. Planen lykkedes jo og dermed var turens første 2 kaniner skudt i en fin double.

På dag 2 blev jeg ved afhentning fra hotellet spurgt om jeg kunne tænke mig at hjælpe med at skyde kaniner den eftermiddag. Jo man er vel en hjælpsom mand, så det ville jeg jo godt. Fik så forklaret at der skulle høstes hestebønner, den eftermiddag og der ville komme kaniner ud af markerne efterhånden som de blev høstet.
Vi startede dog med duejagt, og på en times jagt blev det til 10 duer, hvorefter jagten blev afbrudt. Bondemanden havde ringet at hav ville begynde høst om en halv times tid. Da mejetærskeren kørte ind på marken stod vi klar, og inden den havde kørt første runde havde vi set masser af kaniner.
Der skulle høstes 3 marker den dag hvor den sidste var langt den største. Imidlertid viste det sig at det var den lille mark 2, der indeholdt mest kaniner, og de 25 patroner jeg havde i lommen var hurtigt brugt.

Varmen føltes voldsom selv om der ”kun” var 24 grader og jeg må indrømme at når mejetærskeren tager det sidste på marken, og kaninerne vrimler ud er umuligt ikke at blive forvirret, hvilket resulterede i at man ikke fik skudt så meget som man burde.
Bønnemarkerne bød også på flere ræve, ligesom der kom en del muntjac ud af dem.
Da kaninjagten var overstået viste dagens resultat omkring 50 kaniner (Havde glemt min tæller), 2 ræve, og 4 duer der var kommet lidt for tæt på. Ammo forbrug var på denne dag 102 skud, hvilket selv skytterne betegnede som rigtigt godt.

Nu var den sidste jagtdag gået og det var godt at komme tilbage til hotellet hvor en ordentlig gang mad ventede. Så skulle der afregnes ammo og alt blev betalt og jeg gav skytterne hver 30 pund i drikkepenge. Nu var der så en fin 50 pundseddel tilbage i pungen, og jeg gav udtryk for at det ærgrede mig at den ikke kunne bruges til jagt. Der kunne skytterne så lige tilbyde en gang natjagt. Således fik jeg lige en ekstra oplevelse ud at nogle timers natjagt efter aftensmaden, for min 50 pundseddel.
Natjagten foregik normalt ved at man skød med en kaliber 17 HMR, ud af bilens vinduer. Da jeg imidlertid ikke havde britisk våbentilladelse måtte jeg ”nøjes” med et haglgevær. Resultatet blev alligevel godt med 38 kaniner, var jagten en fantastisk oplevelse.

Dette var så det sidste jagt jeg kunne klare på mine 2 ekstra dage i England for denne gang. Må nok også indrømme at min skulder og kæbe virkede ret tilfreds med ikke at skulle tåle flere skud lige de næste par dage.

Jeg må sige at jeg er glad og lidt imponeret over at Henrik kunne organisere sådant jagt, med så kort varsel.
Efter at have reflekteret over turen i ro og mag må jeg så nok også indrømme at det her bliver nok ikke min sidste duejagt i England.

Sonny