Dåhjortejagt i Tjekkiet

Dåhjortejagt i Tjekkiet

Jesper og John var på dåhjortejagt her i efteråret i Tjekkiet og havde fruerne med på tur - det er der kommet en god beretning ud af som vi gerne vil dele med jer!
Læs Jespers egen beretning fra turen her:

Så fik jeg øje på en hjort, som stod lidt ude og nede til højre ca. 70 meter ude, min jæger så på den, men det var bare sådan, at jeg ikke kunne snakke med han, kun med fagter og deslige, jeg så på han trak lidt på skulderen, nejn der gik fem min.

Jesper og John

I år 2015 snakkede John Ibsen (JI) og undertegnede Jesper Toft Wollesen (JW) om, at det kunne være sjovt om vi kunne finde et godt sted at skyde to gode Dåhjorte. Valget faldt på Gamekeeper, som vi i øvrigt også havde rejst med før. De har et revir i Tjekkiet, Lesni Sprava, vi ville også gerne ramme det bedst mulige tidspunkt i brunsten, det blev anbefalet af Henrik Mortensen fra Gamekeeper, at uge 42 skulle være det bedste.

Vi har også to gode jagtkammerater som havde valgt det samme revir som os, de skulle skyde to gode Sikahjorte. Da vi var ved at nå september,  kom der desværre en dårlig meddelelse, det var at den dato som vi havde valgt, blev rykket to dage tilbage, det var vi lidt utilfredse med, da ferie og færgebillet var bestilt, men sådan er det når det er et præsidentrevir, så kommer man bag i køen. Vi tænkte kan det passe, når der kommer to jægere fra Danmark, som har dronningerne med.

Nu var det også sådan at de to andre gode jagtkammerater, skulle derned 14 dage før os, så vi bad dem om at være en slags spioner. De kom hjem, i øvrigt med to rigtigt gode Sikahjorte, og vi fik endnu en dårlig meddelelse. Det var at den jæger, der var før vores spioner, var indkvarteret på et hotel, som var under alt kritik, der kom dog hurtigt besked fra Game Keeper at der var fundet ny indkvartering og mad moder. Det er nok noget af det bedste jeg har oplevet.

Vi er nu kommet til dagen for afrejsen, det var bestemt, at vi skulle køre hjemmefra kl. 05.00 fra Nyborg, over Storebælt, Gedser Rostock, hvor vi fik det store morgen komplet. Så ned gennem Tyskland og ind i Tjekkiet, for så at finde reviret ca. 50 km. nord for Prag. Vi fandt reviret efter nogen besvær, med kø og vejarbejde, vi fire fik nu et særdeles godt måltid mad, og et par glas rødvin, vi fik også afklaret med vores jægere, at vi skulle være klar kl. 07.00.Alt var nu ok, vi var klar til at gå i seng, da det havde været en lang dag.

Jægerne var der kl. 07.00, vi kørte nu på jagt med hver sin jæger, vi fik sat bilerne, og nu begyndte jagten for JW, vi listede rundt på reviret og løb ind i et par Sikahjorte som vi fik lusket os væk fra, vi arbejdede os rundt på reviret, og jeg må sige der var virkelig brunst, det var helt vildt, det var en stor oplevelse.

Jeg gik kun efter en stor hjort, jeg havde bestilt en hjort på mellem 190,00 point og 195,00 point, det var utroligt svært for reviret var meget kuperet, nogle steder 45 graders hældning, vi fik kontakt til en hjort, jeg kunne ikke se den, selv om jeg kun stod 40 meter fra den, efter min jægers udsagn var det en sølvmedalje, jeg kunne ikke se den pga den store højdeforskel, den kunne også tage livet af måske en lidt for kraftig jæger fra Danmark.

Vi løb ind i et par andre hjorte, men ingen passede lige til mig, morgenjagten var forbi, vi tog hjem, JI var også kommet hjem, vi fik snakket sammen og vi var enige om at det havde været en fantastisk morgen, nu var der morgenmad i særklasse med dronningerne. Der havde været en snak om hjemmefra, at vores dronninger skulle tage en taxa ind til Prag, og opleve Prag som efter sigende skulle være fantastisk, men kunne vi nu være heldige, at skyde en hjort hver, kunne vi jo tage med.

Efter aftale skulle vi på jagt kl. 15.30, vi kørte som aftalt, vi gik efter gryntet, det varede kun en halv time inden vi fik kontakt med nogle hjorte, nede i slugten så vi to guldmedaljehjorte der sloges, men måske ikke lige klassen. Så fik jeg øje på en hjort, som stod lidt ude og nede til højre ca. 70 meter ude, min jæger så på den, men det var bare sådan, at jeg ikke kunne snakke med han, kun med fagter og deslige, jeg så på han trak lidt på skulderen, nejn der gik fem min. Nejn, han sagde på gebrokken over 200 point, der gik fem min. mere jeg skubbede lidt til ham, nejn så tog jeg en kuglepen og skrev på min hånd 195,00 point max, han tog en telefonsamtale, fem min. Jeg så på ham og skubbede lidt og han sagde ok, den fik en perfekt bladkugle, sank sammen i skuddet, vi den brækket og kørt hjem, lagt til parade fik nogle billeder, alt var klar efter en halv time, hvorefter jeg sendte en besked til JI om at jeg havde skudt  en hjort, så kom der en besked retur - det havde han også, det var dejligt at høre, at Diana havde været med os, alt gik op i en højere enhed, JI havde bestilt en stor bronze, det fik han en meget fin hjort på 168,50 point, da min var opmålt fik den 193,10 point.

Alt i alt en fantastisk jagt tur og ferietur og vi nåede alle med til Prag og godt hjem til Danmark.

Jeg vedlægger også lige et par billeder så i kan se hvad sådan et par karle kan udrette.

Med venlig hilsen

JW og JI med dronninger