BUKKEJAGT POLEN

BUKKEJAGT POLEN

Claus har været med os på bukkebusturen til Polen 10.-15. maj 2017 og har sendt os nogle fine fotos og beskrivelser af jagten på de nedlagte bukke.

Vi kører til grusgraven og ser hurtigt en buk et stykke nede på en græseng. Vi pyrcher frem til bukken. Skydestokken op, og da han står fint med siden til får han en kugle v/ forbenet/bladet og går ned i knaldet.

Claus

Hej Kenneth
Tak for endnu en super fin tur til Polen

Noter Bukkejagt Maj 2017 Polen
Alle nedlagt med: Tikka 595 AW .308, Hornady Whitetail 150 gr. Interlock

Noter 2017.05.11 morgen
Kold morgen. Efter markpyrch går vi i skoven.
Ser en bevægelse t.v. mellem træerne, og da vi kommer frem til en tværvej kommer 2-3 uberläufere ud på vejen. Den ene bliver stående med fronten skråt imod os. Den får et skud på skulderen bag øret og klapper sammen på stedet. Afstand: 85 meter (Skydestok) Tid:  kl. 07.30

Noter 2017.05.11 aften
Kører til engområdet. Vi får øje på en buk ovre bag et hegn. Vi pyrcher over til en åbning i hegnet og får skydestokken op. Bukken går lidt mod højre og stiller sig fint. Fornemmer i skudøjeblikket at skuddet er lidt lav, men bukken tegner fint, løber 20 - 40 meter i et U, står stille, stejler og spræller med forbenene og vælter bagover. Alt ok. Afstand: 136 meter (Skydestok) Tid:  kl. 19.45 På vej tilbage ser vi en buk tæt på en gård. Vi kan pyrche imellem betonelementerne fra noget nedlagt mødding/ensilageplads. Da vi træder frem ved enden står bukken og kigger lige på os så der er kun én chance. Han får en fin kugle på skulderen og går ned i knaldet. Kuglen efterlader 'pænt' stort udgangshul p.g.a skrå vinkel. Afstand: 90 meter (Skydestok) Tid:  kl. 21.00

Noter 2017.05.12 morgen
Vi kører til grusgraven og ser hurtigt en buk et stykke nede på en græseng. Vi pyrcher frem til bukken. Skydestokken op, og da han står fint med siden til får han en kugle v/ forbenet/bladet og går ned i knaldet. Afstand: 90 - 100 meter (Skydestok) Tid:  kl. 04.30

Noter 2017.05.13 morgen
Pragtfuld morgen, men ser kun få og unge bukke. Vi beslutter at køre igennem skoven og hjemad kl. 8.25. Pludselig stopper Macieck bilen. En god buk lister i kanten af skoven. Jeg kommer ud af bilen og kan nu se bukken på en tværvej på vej væk med røven til. Men pludselig stikker han på tværs af vejen og jeg får skudt lige da han forsvinder ind i skoven. "Vorbei" siger Macieck, meenn...Da vi kommer ned til stedet står bukken 10 meter inde og er tydeligt ramt. Da han løber igen får han nådeskuddet. 1. skud lidt lavt, men absolut dræbende, og andet skud sidder 'midtskibs' med udgang v/forben. Afstand: 90/30 meter (delvist frit) Tid:  kl. 08.28

Noter 2017.05.13 aften
Er pyrchet igennem et hegn (birketræer) og frem til en græsmark hvor der går 4 dyr incl. en god buk. Mens vi venter på at bukken kommer helt fri af råerne har vi fået tilskuere bag os: Voksne med børn og en 'køter' der gøer hele tiden. Da bukken endelig står fri holder jeg lidt højt (pga af afstanden) og bukken går ned i knaldet. Vi skynder os at hente bukken for at brækken den et andet sted uden tilskuere... Afstand: 160 meter (Skydestok) Tid:  kl. 20.30

Noter 2017.05.14 morgen
Efter en lang pyrch efter en buk i engen kan vi ikke komme tættere på en 350 meter. Vi beslutter at gå tilgage til bilen og køre rundt og prøve fra den anden side. Vi kommer ind på 213 meter og belutter at gå endnu tættere på. Det lykkedes at at komme 41 meter tættere på og da han står med siden til får han et skudt lidt for langt fremme, men han løber få meter og forender straks. Afstand: 172 meter (Skydestok) Tid:  kl. 06.53