Hej Henrik.

Her er lige en kort beskrivelse af jagten mens PC`èn sender billederne på anden mail.

Vi havde en lang tur derned, realistisk er der ca 5 timers kørsel (hvor vi blandt andet kom forbi "The Stonehenge", den berymte druide plads -tror jeg....).

Ankom om eftermiddagen hvor vi ramlede ind i en gang seriøs tåge. Af denne årsag blev indskydningen på lidt under 50m da vi simpelthen ikke kunne se målet (trods en ziess 6x24-56) på længere afstand. Selv på 50m blev det til "skydning efter det lyse område i målet".
Vi havde en god aften purch over noget eng, gennem en fantastisk ældre tæt skov, fyldt med bregner der var højere end os. Mark havde et "thermo-scope" med af samme grund. Så kan det værer lidt op til den enkle hvad man lige syntes om det men faktum er at i den skov og i den tåge havde man lige så godt kunnet blive hjemme uden.
Godt gennem skoven hvor vi forgæves havde forsøgt at lokke buken frem kom vi til et stendige der grænsede skov og mark. På marken gik en lille buk som jeg ikke ville skyde.
Vi purchede videre langs stendiget og nogle fantastiske marker hvor jeg stadig ikke forstår hvorfor der ikke var råvildt på.
Derfra gik vi gennem noget eng/mose og rundt om skoven hvor vi fik kontakt til nogle dåhjorte hvor mindst en var utrolig flot og stor i thermo-scopet. Vi stillede skydestokken op og håbede de kom tættere på (husk på tågen). Efter en stund fandt jeg dem i min håndkikkert, lidt skulder og hals. De forsvandt og trods længe venten kom de ikke igen. Inden vi gik tjekkede jeg så lige afstanden til skoven i min EL-Range...150m... for H......, kiggede på Mark og spurgte hvor langt han troede de havde været væk og han svarrede 300-350m, nøjagtig det samme som jeg havde troet. Tågen havde totalt snydt os begge, begge havde vi stået med hver sin afstands måler uden at bruge den.. jojo, der kunne fint have lagt et pragtfuld hjort, .. men sådan er jagt og er da også lidt sjovt at vi begge blev tørret fuldstændigt af moder natur.

Næste morgen var vi oppe tidligt og kom afsted i lavere højde da der stadig var tåget. Denne morgen havde vi fornøjelsen af typisk engelsk regnvej (skal lige siges at jeg grundet efterfølgende kursus havde pakket ultra let med hun en windbreaker i camo og et par tynde jagtbukser -også lidt med tanke på megen purch).
Først havde vi en halv chance på noget dåvildt med en god hjort men vi tabte igen uden at komme ind hvor vi rigtig kunne se den. Vi kom til en lidt anderledes skov som startede tæt men gik over i at være ok åben. Efter 5 min var jeg gennemblødt over alt, efter 45 min purch uden at se mens det stod ned i lår fede stråler begyndte glansen at gå af denne morgenjagt.. men tålmodighed belønnes og pludselig stod han der, bredsiden til måske 75-80m ude. Bagkroppen skjult af et stort bøgetræ -præcis som det skal være. Riflen kom op i skydestokken, Mark hviskede, mens han observerede i kikkerten, "OBS på græsstrå der dækker lidt af skulderen" (han skyder med hjemmeladede patroner der er beregnet til lange hovedskud og ekspandere ved mindste modstand), dette efterlader mig med ,uligheden for et højt skud langt fremme på skulderen, der er ikke tid til at tøve længe, dels er vi sårbare for at han ser os og delsvil der ikke å mange sekunder for at mine stive kolde skuldre vil gøre skuddet ringere. Skyder efter et par sekunder og han opdager aldrig hvad der skete, han ligger på stedet hvor han stod.
En flot here som Mark faktisk har forsøgt at finde hele sommeren. Ikke en kæmpe buk med med en af de smukkeste farver på opsatsen som jeg har set, og så det at der er en ekstra sprosse på den ene stang gør det jo ikke dårligere. Hans mave er helt tom og giver os en ide om at brunsten som virker slut, virkelig først er sluttet for nylig.
Jeg har en kammerat med på turen som aldrig har været på jagt før. Han fik en oplevelse, våd men pludselig ikke kold mere. Sjovt.

Aftenjagten stod på smuk smuk sommervejr og en tur ud i området hvor vi så den store dåhjort den første aften. EN jagt som gav en dejlig purch, dog i ikke helt perfekt vind. Vi så en flok då`er og 2 mindre bukke der ikke var skudbare i min optik. I sidste sol bad jeg Mark om at vi lokerede om for t se efter den store buk han havde set på en græsmark for uger siden.Det var blevet ganske mørkt da vi purchede op langs nogle små marker over og rundt om stendiger. Vi fandt ham.. i tæt mørke, stående oven på et dige med læhegn, i fuldstændig silhuet, uden kuglefang. Her var der ikke et spørgsmål om skud.
Planen til næste morgen blev lagt.

Næste morgen stod i denne buks tegn og vi kom afsted. Det var kun mark og jeg denne gang.
Langsom purch gennem markerne i solopgangen, det er sku altid ok. Det var græsmarker fyldt med en slags ukrudsplanter som senere skulle vise sig at drille mig lidt.
Da vi kommer til måske den 3. sidste mark og vi snart skal have kontakt til bukkemand ser vi pludselig en betydelig størrelse dåhjort ligge inde i skoven, på den anden side af et dige. Argh, hvad gør man?, men vi skal jo den vej alligevel, så vi kravler de sidste 80m ekstremt langsomt, han er måske 20m bag diget. Vi skal over en grusvej med små sten, det er altid lidt skidt når der er ca. 30 m til målet. Vi kommer til diget laaaangsomt og får kigget over, men han er trukket væk, til venstre ind i skoven. Hmm stor dåhjort, men med mulig bast.. hvad gør man.. er jo Bukken jeg kom efter.
Vi i kravler tilbage til diget der skiller de 2 marker diagonalt til skoven. Sidder der en stund uden at lave støj inden vi langsomt vil runde hjørnet på stendiget. DER, der står han bare 70-80m ude med en rå...siger Mark som er forrest og i øvrigt gjorde klogt i den forsigtighed han udviste da han kiggede om hjørnet. Problemet består nu i at forklare mig vinklen og afstand så jeg kan finde dem i det høje græs, før de finder mig. Vi kan ikke tale men jeg kan sagtens mærke på Mark at de er tæt på og det nok ikke er helt skidt en buk han har set. Han tør ikke kigge igen det er kun mig der kan kigge rundt - jeg kan ikke se en skid buk kun en rå. Den ER der bare kommet tættere på og de kigger begge direkte på mig. Opsatsen er fuldstændigt identisk med farven på "ukrudt" i græsset, Det er kun de øverste 2/3 dele hals der stikker op. Jeg er semiopdaget og har kun et valg. Skyd eller glem det. Jeg ligger forsigtigt riflen på diget, som er for højt, jeg på let på tå, står med siden til for ikke at udstille mit ben. Dette er ikke hensigtsmæssigt når det er sidevejs man skal kontrollere sit skud, som man jo skal til et hals skud. Føler dog at jeg på denne afstand er istand til at afgive skuddet, jeg skyder og han går direkte ned. Der bliver udstødt nogle viskende engelske eder efter en hurtig repetering. En af ukrudtbuskene basker frem og tilbage og jeg må sikre mig at jeg ikke har lavet et tap lignende skud. Men han er nede og vi bevæger os meget forsigtigt frem mod ham. Han er død, vi er lettede, sikken en gang kravlen og listen rundt (ca 35 min har jeg på min go-pro) og adrenalin og skuddermudder med skydestok og skydestok væk og.... jeg knæler ned og bliver helt kold i maven..
Hvor er opsatsen, den er væk, jeg ser ører, hele panden, men ingen opsats .. for fanden da, jeg skød sku da lige på halsen, lige lodret neden under opsatsen, der var sku da også kun en eneste rå og den var 20m til højre og og og.... disse tanker røg igennem på et halvt sek. Jeg kigger på mark, "its not a buck" siger jeg .. han bliver helt stiv i ansigtet.. kigger igen, " but it is" siger hen. Den har på magisk vis fået hele sin opsats ned og rundt i græsset så den virkelig bare er helt væk. Snak om en sten der forlod mit hjerte. Og så glemte vi alt om den store dåhjort der måske stadig var i nærheden og pludrede løs som små drenge nu engang gør efter en god oplevelse.
Den er fin, og tror faktisk jeg har billede af den hvor den esser som Mark havde sendt til Henrik fra Gamekeeper. Lidt sjovt.

Venlig hilsen
Tue