Bukkejagt på Islay

bukkejagt-skotland

Bukkejagt på Islay

Henrik og Søren har været på vores nye revir på øen Islay på den skotske vestkyst – de nedlagde i alt 10 pæne bukke hvor 2 af dem er på knap 500 gram. De er begge også meget whisky interesserede og nåede også at besøge de 8 destillerier der ligger på Islay.

Vi har stadig brunst ugen ledig fra den 21 – 26 juli, hvis du skulle få lyst til at opleve denne fantastiske ø og jage på et revir på i alt 55.000 acres og som er et af Skotlands største private godser. Her får du en beskrivelse af turen fra Søren og Henrik:

bukkejagt-skotland bukkejagt-skotland bukkejagt-skotland bukkejagt-skotland bukkejagt-skotland bukkejagt-skotland bukkejagt-skotland bukkejagt-skotland

Hej Henrik

Så er vi vel hjemme igen, efter en helt forrygende til til Islay, i det skotske. Øen er på størelse med Bornholm, og med et befolkningstal på kun ca. 3300, er der masser af plads til naturen, og dermed en helt fantastisk bukkejagt. Øen er en perle, og der er masser af råvildt, harer, fasaner, kaniner og kronvildt.

Indkvarteringen var på et lille hus tilknyttet godset, var rigtig hyggelig, der var alt hvad man skal bruge, lige fra tørreplads til det våde jagttøj

(man er vel i Skotland) til kamin, TV og WiFi, hvis man er til den slags.

Scott og Allan, vores 2 skytter, er et par gæve skotter, der virkelig lagde sig i selen, for at vores jagter skulle lykkedes, at de så er et par hyggelige fyre at snakke med, gør jo heller ikke noget.

Vi ankom til Islay allerede fredag d. 16 maj, (der var sjovt nok ikke andre danske jægere at se nogle steder ??) så vi havde hele weekenden til at udforske øen, inden vi skulle kontrolskyde riflerne søndag eftermiddag. Selve jagten var fra mandag til fredag, hvor vi var ude kl 5 morgen til ca. kl. 9 og igen fra 19 aften til ca. 21.30. Som tidligere nævnt, er der meget råvildt på øen, og for mig at se, betydeligt flere bukke per rå, end vi er vandt til hjemmefra, og for den sags skyld også i Polen. Bukkene vi skød, var på nær en abnorm gaffelbuk, og en fin ulige seksender, alle pæne til store seksendere, med 2 stk. på knapt 500 gram som de største. Terrænet er meget afvekslende, med alt fra skov med rododendron, småbirke og nåletræer til græsenge og bakker med spredt bevoksning, der er det hele. Da arealerne er meget store, godset er på 55000 tdr land, hvor vi jagede på de ca 25000, foregår jagten typisk ved at vi kørte ud i bil, og spottede bukkene, for derefter at pürsche dem til fods, de sidste 4-600 meter, ofte med 10000 midges som observatører, de kan godt drive een til vanvid . Skudafstandene var ikke voldsomt lange, ingen af mine 5 bukke er skudt på mere end knapt 100 meters afstand, hvilket også er med til at gøre jagten meget mere intens.

Mine 2 største jagtoplevelser på turen, må være da vi den anden morgen, så 2 bukke jagte hinanden, begge et par fine afskudsbare. Den ene, en ulige seksender kom vi ind på ca 40 meter af, han fik en god kugle, og faldt på stedet. Den anden buk var tilsyneladende forsvundet, men da vi bar buk nummer et op mod bilen, stod den anden buk pludselig på en skråning ikke langt væk. Vi besluttede at lade den første buk ligge, og forsøge os med den anden. efter en lang og meget våd pürsch, bla i vand til over knæene, kom vi endelig på skudhold, og hvilken buk, det er min hidtil største, med en vægt på 493 g., vejet dagen efter afkogning.

Den anden oplevelse, var en morgen, hvor jeg var med Scott ude, vi gik gennem en skov, og fik øje på en buk ca. 100 meter fremme på skovsporet. Den var på vej mod os, så vi satte os ned i græsset for at se den nærmere an. Da den var under 25 meter fra os stoppede den op, der var tydeligvis noget der ikke var som det plejede. Efter at have kigget os an i et par minutter, sprang han smælende ind i skoven, hvor han blev ved med at stå og skælde ud. Scott prøvede at kalde ham ud med bukkekaldet, og det lykkedes faktisk at få han ud til 2 ekstraforestillinger, hvor han ikke var længere væk end 30 meter, på noget tidspunkt. At han så ikke var helt klar til at komme på væggen endnu, gjorde ikke oplevelsen mindre.

Alt i alt har det været en utrolig spændende uge, med en masse oplevelser, vi vil huske tilbage på, med glæde, i lang tid fremover. Som en lille slutbemærkning, kan da lige for god skyld nævnes, at der ligger hele 8 whisky destillerier på øen, samt et på naboøen Jura. Besøgte vi dem alle sammen

Tak for en god tur

Med venlig hilsen

Henrik