BUK GLOUCESTER

BUK GLOUCESTER

Thomas og Erik har været med os i det syd engelske på kombineret famile afslapnings ferie og bukkejagt. Det blev til i alt 8 bukke – vi siger tillykke herfra med det fine resultat!

Thomas har beskrevet turen og oplevelserne meget levende - læs hans spændende beretning her:

Gamekeeper og teamet i England, har virkelig gjort deres arbejde godt her, alt var planlagt perfekt og kvaliteten i jagten, forplejning på kroen vi boede var super - intet at sige noget til overhovedet, absolut et sted at besøge igen, især hvis man søger drømme trofæet til væggen.

Thomas og Erik

Så er min far, kæresten og jeg hjemme fra en rigtig god og spændende tur til Gloucester, UK. Vi drog efter genemgang af våben, fra London centrum og afsted mod jagt området, hvor vi havde planlagt en ekstra dag inden jagten, for at have tid til lidt hygge, sightseeing osv.

Næste aften mødte de 3 stk engelske hunters op på hotellet om eftermiddagen, der blev sagt pænt hej og så drog vi afsted for at hente en ekstra bil og så på jagt. På vejen derud, så vi først en rigtig høj seksender, som stod med sine råer på en af de åbne marker og fik afvide, at på markerne lige ved siden af gik der en haltende meget stor buk, nok guldmedalje - han haltede og blev kaldt limpy - vi ville jage disse 2 stk, den såkaldte limpy havde drillet teamet som var der ugen før flere gange.

Efter, at have hentet bilen, splittede vi op, der blev pænt sagt "knæk og bræk" imellem mig og min far og afsted det gik med Pia som min og Andrew's (min hunter) medfølger - hun er på vej til, at tage jagttegn, så det her var en god introduktion og spændende oplevelse for hende også. Vi var informeret hjemmefra, at det havde været forfærdeligt vejr i 2-3 uger i området, med massiv regn og blæst og Andrew meddelte, at det indtil videre havde  været en meget skidt jagt, heldigvis skulle ugen vi kom ikke være påvirket af dette vejr, der var lovet ingen eller lidt regn,  en klar bedring. Bilen blev stillt i læ af nogle bakker og pürschen gik igang, ud på de meget store helt åbne græsmarker, omringet af levende hegn, både høje, brede, men også mange i ofte kun 1 meters penge, så udsigten var fantastisk og muligheden var at bevæge sig rundt rigtig god og ret hurtigt sprang en rå ud af hegnet foran os på ca. 100 meters afstand, hun kiggede på os og løb tilbage i hegnet, Andrew sagde hun ville højest sandsynligt være sammen med den høje buk vi havde set og ganske rigtigt 1 miniut efter kom han og råen løbende ud på højre side af hegnet. Skydestokken op, riflen klar og jeg svar klar, godt spændt i maven, pga. første syn af bukken på vej ud og hente bilen, havde sat mig i hovedet, at det måtte være en sølv eller guldmedalje.. så jeg var ærlig talt blevet noget anspændt.. Bukken løb hele tiden langsomt, så jeg kunne ikke rigtig få skud chance på den og fik forklaret Andrew, at han skulle fløjte når jeg stod klar... det blev gjort og han kiggede, men luntede forsat fremad, men i et tempo, som jeg godt kunne håndtere... gjorde klar, havde ham klar med siden til på kornet.. skudet gik og jeg vidste med det samme, at jeg havde været for hurtig og rykket skudet af, som ramte lige foran brystet på ham og lavede et pænt hul i jorden.. Nej hvordan kunne det dog ske, sådan en fejl på første skud... bukken og råen løb i modsat retning, råen stoppede dog efter 3-400 meter, forsat inde på den mark skudet havde faldet, men lige ved hegnet op til næste mark, hvor bukken var forsvundet op og han blev kun holdt tilbage her pga. sin rå som ikke fulgte ham. Her ventede vi så i ca. 45 min, ingen af dyrene rørte på sig i lang tid, råen begyndte dog at gå rundt og esse, langsomt faldt der ro på... Bukken havde fået besøg af en ræv, som den jagede rundt på marken og langsomt faldt der ro over situation og da råen gik ind på hans mark faldt de begge til ro... og pürschen hurtigt igang igen, op til modsatte hegn med indgangen til marken hvor dyrene stod nu ca. 500 meter fra os, hegnet her var højere end antaget fra distancen, så vi kunne lige på oprejste tæer se ham over hegnet, men ikke skyde herfra, så vi måtte op til åbningen, som selvfølgelig var dækket af et gammelt væltet jernhegn, som pressede mig ud på den åbne mark, kravlende for at få vinkel og åbning til ham, han var stadig vagtsom og lurende der var et eller andet galt, så han stod anspændt og kiggede direkte på mig...  fik i noget som føltes som en evighed, drejet mig, langsomt slået skydefødderne ud og kunne tage sigte... Men han stod med fronten lidt imod mig og stirrede, klar til at smutte.. tiden gik, han blev ved med bare at stå.. men efter ca. et kvarter drejede han sig svagt og jeg tænkte dette er chancen... fik ro, sigte og han faldt i skuddet.Spændende og nervepirrende start på en fantastisk, men faktisk overraskende jagt på råbuk, eftersom det hårde vejr, havde betydet dyrene ikke have været meget ude og derfor var der forsat meget kamp om pladser osv og aldrig har jeg set så mange kampe imellem bukkende, jagt rundt på markerne og ofte meget kort tid til skud før jagten gik igen.

Første aften fik jeg skudt den høje på en jagt jeg ikke lige sådan glemmer og en pæn ulige seksender, en rigtig god start på jagten, min far havde ikke skudt nogen, men set nogle stykker på lang afstand, næste morgen var vi klar igen efter en kop kaffe og lidt hygge snak og afsted til samme revir som aftenen før for at jage efter Limpy, den helt store buk. Vi stilte os bag et træ og spejdede ud over området, ventede og ventede på, at dyrene skulle begynde at komme fra deres skjul, men der skete ikke rigtig noget... pludselig kom en lille buk løbende imod os på marken bagved og den blev efterfuldt af en stor seksender som ikke var set før af Andrew.. hurtigt fik jeg lagt mig igen med sigte igennem hegnet... de kom nærmere og nærmere og pludselig kunne jeg godt se, at den store buk, faktisk var rigtig stor.. nok en sølvmedalje... da han var på 133 meter, gik med siden til.. lagde jeg mig helt klar... det føltes som den perfekte skud chance og jeg tog mig desværre lidt for god tid... pludselig ligesom jeg var klar, stormede han efter den lille igen og vi så den aldrig igen... æv sikke en chance.. hjertet pumpede - her gik det op for mig, at de altså forsat kæmpede pladser og man kunne komme til, at skulle være hurtig. Vi spottede Limpy ude på en mark, lige foran den skov han færdes i.. ca. 1200 meter fra os, men han forsvandt hurtigt ind i skoven... Vi kom til at se ham 3 gange og var efter ham 2 gange... men han var sgu for snu første gang, selvom vi var på nok 50 meter fra ham på vej imod en åbning vi kunne skyde imellem.. men græsset var en stor sump af vand og vi kunne ikke gå stille nok... Anden gang var lige ved solnedgang, hvor vi opdagede ham med hovedet lige stikkende over en høj.. men vi kunne ikke komme til ham og han kom ikke nærmere.. det blev mørkt og vi måtte hjem - SATANS:-).

Min far havde skudt en pæn buk denne morgen og smilte glad og tilfreds - så det var en vellykket morgen. Samme aften fik han skudt en buk mere og vi så ikke andet en råer hvilket undrede os en smule, men man vinder jo ikke hver gang. Lørdag morgen, masser af dyr,men kun  en enkelt mulighed på en fin seksender, men igen en situation hvor der var 2-3 sekunder til skud, hvilket jeg ikke var klar til og klokken ca. 09:00 gik jeg hjem med lidt hænge mule, havde set så mange dyr, brændt en chance og tiden begyndte, at løbe ud syntes jeg brændte for at få en rigtig flot seksender med hjem til hovedmontering. om aftenen var stemningen rigtig god, de var nogle rigtige flinke og glade hunters, en fornøjelse at stå og snakke før og efter jagterne.. vejret var godt og Andrew troede på, at chancen ville komme iaften... Afsted det gik og allerede efter ca. 20 minutter skød jeg den første seksender, ikke særlig stor, men flot og regulær... Håbet, selvtilliden og humøret steg med det samme og man var klar til en masse pürsch som gik imod et område vi havde prøvet 1 gang før, men ikke fået noget ud af andet synet af en spidsbuk, en masse råer langt derfra og rygterne og en buk i helt rød sommerdragt Andrew tidligere havde set. Men igen ikke nogen dyr, vi bevægede os rundt langs hegnene, men kunne intet se nogen steder, men pludselig bemærkede vi et dyr, som lå i græsset nok 7-800 meter fra os.. imponerende at Andrew kunne spotte den.. jeg lagde mig i græsset med riflen for at få helt ro til at kigge og ja det var sgu en buk, en umiddelbart mulig fin en... Afsted imod ham langs et hegn med vinden imod os.. vi nærmede os et mindre buskads og træ område, som skilte marken vi kom fra og den han gik på... perfekt.. Andrew og jeg måtte et smut igennem en lille å, under trådhegn og så på alle fire imod åbningen til marken... hvor han stod bag et par buske, Andrew kunne se ham, men jeg kunne ikke... Riflen op og så vente... han kom ud fra læ af busken.. gik og essede og skuddet gik.. han røg ned i skudet... Han så ud til, at være en kraftig og flot buk.. Andrew ville hente ham og jeg smuttede tilbage til Pia... som smilte glad... Mens vi lige fik sagt de første par ord, kom Andrew farende og viskede.. der er en buk mere for enden af marken og det er den røde... kom så... og vi gik stille, men i rask tempo imod en åbning ca. 400 meter fra os... her faldt højden på jegnet og ved åbningen kunne vi se ham med hovedet i jorden og 4 råer omkring ham... hurtigt fik jeg lagt riflen ovenpå jakken på den tjørnede hæk.. av det gjorde ondt i hænderne.. skudet gik, han var ramt, men løb ind i et hegn 30 meter fra ham... Vi besluttede at gå tilbage og finde første buk.. Hurtigt kom Andrew gående med ham og gav thumbs up og smilte.. sagt med andre ord en pæn buk... Da han blev lagt foran os, var jeg solgt og vidste præcist at her var ham som skulle hovedmonteres, ikke voldsom høj, men kraftig, bedre og høje rosenskranse, masser af perler og utrolig regulær.. nok omkring en bronze medalje, ligesom den høje. Han bar forsat lidt bast stykker, selvom han blev anslået til at være ca. 4 år.. dvs den ældste vi havde skudt.

Min far havde haft en chance på en større buk, som havde jagtet en mindre rundt på en mark, men det havde været en af de chancer med 2-3 sekunders reaktionstid, nærmest umuligt at nå, men Pia og jeg havde fået 3 stk denne aften, lidt mærkeligt at have haft en del turer uden rigtig gode chancer og så få 3 stk på 2,5 time... Sidste jagt om morgenen for far og jeg, Pia blev hjemme, hendes fødder var gået hen og fyldt med vabler, men Andrew og jeg måtte ud og se om vi kunne finde den buk far ikke havde fået en ordentlig chance på... Igen så vi herude en meget stor buk, guld ifølge Andrew.. de havde jagtet ham sidste år også, men ikke haft held hermed og gik imod at jage ham fra stige istedet.. han var for snu... og smuttede også med det samme vi kom ind i området.. æv... Efter at have gået hele dette område rundt og kun set en rå og nogle små bukke, begyndte jeg at undre mig lidt.. så godt et område, med så mange remisser, levende hegn, rapsmarker osv.. her måtte da være langt flere dyr.. Andrew bekræftede det var der også, men her var 2 guld medalje bukke som virkelig forstod at gemme sig og råerne gik i rapsen, som dækkede dem totalt.. så det var svært.. Men vi så mange tydelig spor efter en pladsbuk, så han var her et sted... Men ved vejs ende havde vi intet set.. vi gik langs et hegn, som gik op af en markvej med endnu en mark på anden side... Pludselig rykkede Andrew mig i armen.. en stor buk.. se... men jeg nåede ikke at se den... men Andrew fik stykkestokken sat op, jeg lagde riflen i og fik informationen at om få sekunder ville han måske komme ind på marken vi gik på... Ganske rigtigt.. en kraftig buk kom springende og da han var midt på marken.. fløjtede Andres og han stoppede i et øjeblik.. jeg var klar denne gang og skuddet gik... han var tydeligt ramt, men løb nok ca. 50 meter før han lagde sig... en gammel returbuk, den far havde set dagen før og en god afslutning på jagten.. Desværre havde min far ikke haft chancer denne morgen hellere.. han plejer ellers at være fuldt af Diana's jagtheld.

En rigtig god og spændende jagt, den gav godt nok ikke sølv eller guldmedaljen, men de er der så absolut, men 3 bukke blev det til, som ligger imellem 370-385 gram, når underkæbe 90 gram og ekstra 10% er truffet fra... tiden vil vise om de trækker medaljer, ihvertifald fik jeg og Pia en buk, som helt klart skal hovedmonteres på en søjle og stå i et hjørne i jagtstuen.. smukt dyr.

Gamekeeper og teamet i England, har virkelig gjort deres arbejde godt her, alt var planlagt perfekt og kvaliteten i jagten, forplejning på kroen vi boede var super - intet at sige noget til overhovedet, absolut et sted at besøge igen, især hvis man søger drømme trofæet til væggen.