Over så store afstande er flyvemaskinen en nødvendighed for at komme frem. Vi ankommer til Kimberly, hvor vi bliver taget godt imod af jagtlederne, Alex og Super.
Min kone Lone har nikotinhunger efter ankomst og i et øjeblik mister vi håndtasken - troede vi, vi oplyser at drikkepengene er i tasken, og det tager Super 2 sekunder at finde den, den var i bilen😂
Vi kører afsted ud i ingenmandsland, men hov se nu der, der ligger en fin ranch. Hytten vi skal bo i, er indrettet med et rum, godt for det, ellers var vi faret vild i den😂
Maden var fantastisk, maven blev mæt før øjnene og borddækningen var forskellig fra måltid til måltid, de små ting tæller meget.
Tilbage til beretningen om jagten. Vi alle tre glæder os som små børn til bøffeljagten. Der hang et trofæ i samlingsrummet, og her fik man fornemmelsen af, hvor stor den er.

Dag 1 - Jeg har Super som jagtleder, jeg sidder i bilen med Super og Lone sidder komfortabelt på ladet. Vi tager afsted på jagt. Vi kører i bilen, finder vildtet og pürscher os til en forhåbentlig god skudchance. Vi støder på en enlig ko-antilope, lidt mager og bliver enige om at prøve denne, for så kan Super også se, om jeg pürscher korrekt. Den falder i skuddet, og så bliver der taget billeder. Udover bøflen bliver vi enige om at skyde gamle dyr, dem finder Super så rigeligt af, og jeg kommer til en del gode skudchancer.

Dag 2 - Om morgenen ser vi 3 bøfler, som det andet hold også har spottet. De forsvinder og er ikke nemme at finde igen på de 8.000ha. så store indhegning. Om eftermiddagen støder vi på dem, alle 3 står ude på det åbne, ja hvad gør man så. De er tæt på ca. 30 meter, vi kører forsigtigt forbi og får taget en masse billeder.

Dag 3 - Vi kigger efter deres spor, finder dem og lister efter sporene efter 500 m., de står måske i noget tæt krat. Ganske rigtigt, bøflerne har også ører, øjne og næse 😅 vi kigger bøflerne dybt i øjnene i ca. et minut, så løber de heldigvis væk fra os. Om eftermiddagen finder vi deres spor, og nede ved et vandhul er der ingen spor, så de må være et sted imellem. Vi sætter bilen, og søger til fods. Kikkerten bliver flittigt brugt og ups, der ligger nogle klumper i buskadset, måske bøflerne? Vi tager chancen og lister tættere på i ly af buske. Super holder et godt øje, så kan du godt gøre dig klar til jagt, ventetiden føles lang, og ud kommer den gamle bøffel først. Han stopper op, lige da han ser os, og bang er han død. Den anden prøver at få ham på benene og bliver ved ham, efter en halv time løber han væk, og endelig kan vi gå til vores trofæ.
Herefter er der en lille fest, alle kommer for at hjælpe og kikke på, chefen har champagne med til alle, og der bliver taget en video af seancen. På videoen laver Super en scene af optrækket af bøflerne. Se videoen Klik her

Af de andre chancer der giver, er sabelantilopen det smukkeste og sværeste dyr at jage. Vi havde spottet en gammel han flere gange, så nu skulle vi prøve.  Vi fandt den, satte bilen, og så kommer den svære pürsch. Sabel ser og hører bare alt. Vi lister os frem til en afstand på 100 m, dens hoved er i græsset og jeg gør mig klar. Vi står ca. 5 minutter, så står den rigtigt, og bang, den er død. Den døds dans ender med den ligger med hornene på jorden og hovedet øverst. Super indrømmede bagefter at på grund af sværheden, havde han meget bukkefeber fra starten af pürschen.
Efter 7 vellykkede jagtdage ser vi nu frem til trofæernes hjemkomst og hvor de skal hænge.
Med venlig hilsen
Nicolaj Simonsen