50 års jubilæum som Herregårdsskytte
Vi er netop hjemkommet fra en fantastisk duejagt i Skotland – som kræver en lille forhistorie.
Niels Christian som har været herregårdsskytte på Frijsenborg Gods igennem 50 år – blev d. 1 juni 2019 fejret for denne store bedrift og derfor havde hans søde kone Herdis samlet i alt 26 tidl. jagtelever på bopælen ved Søbygaard – han var ”lokket væk” fra matriklen ved at naboskytten havde ringet og sagt han havde problemer med nogle rævehvalpe – og da han vendte tilbage stod der ikke færre end 26 af hans tidl. jagtelever og tog imod ham på gårdspladsen og ønskede ham tillykke med 50 års jubilæum i Frijsenborg Jagtvæsen.
Det blev en meget overrasket og overvældet (samt rørt) Niels Chr. da han kørte ind på gårdspladsen
Gaven fra eleverne var en duejagt i Skotland som han sætter utrolig meget pris på - det er så denne duejagt vi lige er kommet hjem fra og det blev en fantastisk tur, med både mange og svære duer i stærk vind + en masse af det gode mørke skotske øl!
I alt blev det til 613 duer på 3 dage i alt for mange skud.
Endnu engang tillykke med jubilæet – fra dine tidligere jagtelever.
Niels – det var ydermere en fornøjelse at være med dig på duejagten.
Karsten, Vagn Aage og Henrik