Familietur til Afrika

Familietur til Afrika

Efter et par dage i Krüger ankom vi til Vygeboom hvor Knud og Staff tog imod os. Selve farmen lå inde midt på
jagtarealet og stedet oser af hygge og super service. Der var en utrolig familiær stemning som var det helt rigtige får os der rejste som en familie med tre generationer... Der manglede absolut intet på noget tidspunkt....

Selve jagten var udfordrende idet det havde regnet over 100 mm de sidste to uger så alt var blevet grønt igen.
Det gjorde det svært at spotte vildtet inden det så os samtidig med at det ikke ville ud til vandhullerne da der var "pytter" alle vegne. Så eneste mulighed var at bevæge sig rundt og spotte dem før de spottede os... en fantastisk
oplevelse på flere måder. Både med hele familien på bilen samt med trackerne på sporet i bushen.. spændende på hver sin måde.

Dagene gik med jagt om morgenen hygge og badning til middag og jagt eftermiddag og aften inden den store buffet
over grillen. Svært at klage!

Vi havde en enkelt dag med sightseeing og en dag hvor vi fejrede min moders fødselsdag med snobrød og champagne i et udtørret flodleje... en fødselsdag jeg ved hun vil have svært ved at glemme trods det primitive islæt.

Da ugen var omme havde vi fået nedlagt lidt forskellige smukke arter i  forskellige situationer men med et fælles træk...... Familien havde været sammen i flere af situationerne hvilket gjorde oplevelserne til noget meget mindelsesværdigt.

PH'en Stefan udbrød en morgen ; I don't think I ever hunted with three generations at the same time. Min søn, min fader og jeg var ude på togt -VERDENSKLASSE.

Alle oplevelserne blev utvivlsomt forstærket af engagementet fra alle de involverede. Uden at fremhæve nogle frem
for andre var PH'en Stefan er en af de mest engagerede jægere jeg har mødt rundt omkring. Lige min stil !

Så tak for at I gjorde Afrika til noget vi BARE bliver nødt til at prøve igen !!!!!!

 

PH'en Stefan udbrød en morgen ; I don't think I ever hunted with three generations at the same time. Min søn, min fader og jeg var ude på togt -VERDENSKLASSE.

Michael Tranekjær Skaubye