2 x gemser i Spanien

2 x gemser i Spanien

Henrik er inkarneret bjergjæger og ville gerne føje de 2 gemse arter, der lever i det bjergrige og nordlige Spanien til samlingen - derfor tog han og fruen til Spanien her sidst i april for at jage de 2 arter - det er også første gang vi/Gamekeeper har jægere afsted på disse 2 arter og disse 2 nye revirer, han var sammen med vores mangeårige gode spanske partner, som Henrik tidl. har jaget Ibex m.m. med i Spanien

Første ophold var i de Cantabriske bjerge i det nordlige Spanien efter Cantabrian gemsen som er den mindste af disse 2 arter (ca. 15 kg total vægt)

Ugen inden var der lidt usædvanligt faldet over 1 m sne i bjergene, så de kunne se mange gemser på de hvide snebeklædte bjergsider, men de var svære/umulige at komme til i det åbne, så de valgte at jage i de lavere liggende bevoksninger, hvor der ikke var så meget sne - her fik de pürschet sig frem til en gammel gemse buk som blev nedlagt på 275 m i et meget stejlt skud. Guiden vurderede gemsen til at være ca. 11 år

De boede på et mindre hyggeligt hotel i bjergene - hvor også fruen kunne slappe af og nyde det gode vejr!

Turen gik videre og nu gjaldt det den Pyrenæiske gemse som jages i Pyrenær bjergkæden der går langs grænsen til Frankrig i det NØ Spanien - igen blev de indlogeret på et mindre og hyggeligt bjerghotel og næste dag gik turen op i højderne - her var også en god bestand af gemser og de så mange gemser i det ernorme bjerglandskab og efter en lang hård opstigning og jagt hvor det lykkedes dem at komme op over gemserne så de kunne jage nedefter, lykkedes det Henrik at nedlægge en flot gammel gemse buk som guiden vurderede til at være ca. 13 år (havde kun 3 tænder i undermunden foran og vejede totalt 21 kg) Igen en langt skud på de ca. 300 m nedad.

På hjemturen nåede de lige forbi vores partners egen bukkejagt som ligger mellem 2 nationalparker lidt nord for Madrid, her fældede Henrik en pæn buk på ca. 400 g og så masser af råvildt og et par rigtigt store bukke!

Som Henrik ydmygt beretter - for at jage i disse bjerg områder skal ens kondition være i orden + man skal kunne skyde ud til 350 m, samt man skal kende sin kugle ballistik eller have kliktårn på riffelkikkerten og en afstandsmåler, så kan man begå sig på jagt i disse bjerge!

Henrik melder om en fantastisk tur i fantastisk smukke områder - de kørte knapt 3.000 km på de 4 jagtdage, så det har også været en lang tur rundt i Spanien! :)