19 BUKKE OG 1 SVIN

19 BUKKE OG 1 SVIN

Vi skød til sammen 19 bukke og et vildsvin på 65 kg. Det var en udmærket tur, uden forhindringer af nogen art.

Erik Nordgren

Her får I en lille beretning fra vores bukkejagt i begyndelsen af august 2015.

Indkvarteringen var et rigtig dejligt sted med rolige omgivelser og en masse aktivitet omkring de udgravede søer der lå omkring området. Vi havde dagligt besøg af et par unge ørne der kom og fangede fisk og vi havde også en hærfugl der fouragerede lige ud for vores hytte.

Vi boede i en hytte for os selv og alle måltider blev indtaget i fælleshuset lige ved siden af. Værtsparret var søde og venlige og meget servicemindede.

I år var vi 4 jagtkammerater på tur og for Flemming var det hans første tur til Polen. Det så vi alle frem til og heldigvis fik han en god tur ud af det. Han fik skudt sin første Polske buk den første morgen og måtte gennem det Polske ritual med blod i panden og hvad dertil hører. Han fik skudt 5 bukke i alt.

Vejret var skiftende, ret køligt om morgenen og meget varmt om aftenen. Brunsten var ikke så langt fremme som sidste år på samme tid, men der var dog gang i den.

Jagtområdet er afvekslende med marker, remiser og store brakområder. Høsten var ikke i gang så det var håbløst at jage på markerne.

Vi skød til sammen 19 bukke og et vildsvin på 65 kg.

Det var en udmærket tur, uden forhindringer af nogen art.

Jeg vedlægger nogle billeder.