2 jagtkammerater i Skotland Okt 2025
Henrik og Karsten er både arbejdskollegaer og jagtkammerater – de ville gerne opleve jagten på den skotske højlandshjort og vi fandt sammen frem til reviret ved Arrochar.
Nyd de flotte billeder samt en god og detaljeret dagbog fra jagten og selve turen - den er her forkortet ned i overskrifter:
Tak for en spændende rejseoplevelse. Skotland er uden tvivl et af de smukkeste lande, jeg har besøgt med storslået natur og utroligt venlige mennesker.
Kommunikationen med Henrik fra Gamekeeper & Buhls var super god hele vejen, og turen bød på masser af oplevelser og udfordringer i ægte højlandsterræn.
Hotellet i Arrochar var dog lidt slidt, men vi tog det med godt humør, vi skulle jo bare sove der. Til gengæld var køkkenet overraskende godt!
Jagtmæssigt fik vi alt, hvad man kunne ønske sig: barske bjerge, skiftende vejr, spændende pürscher og gode guider, der virkelig gjorde deres bedste for os. Vi fik set masser af vildt, og både Karsten og jeg fik hver vores hjorte.
Selv med regn, tåge og lidt uheld undervejs blev det en uforglemmelig tur med masser af grin, hårdt arbejde og gode minder.
Vi sluttede af med en hyggelig dag som turister, et besøg på The Drovers Inn – et sted jeg varmt kan anbefale og lidt shopping i Glasgow.
Hjemturen blev noget længere end planlagt, med først mekaniske problemer på flyet, efterfulgt af stormvejr over Skotland. Men vi kom endeligt og til sidst hjem og fulde af oplevelser efter et eventyr i Skotland.
Venlig hilsen
Henrik Bak