Gruppetur til Rumænien maj 2026

Der er altid noget helt særligt over dagene op til d. 1. maj, når bukkejagten går ind i Rumænien. Forventningerne er store, og drømmene om stærke bukke og spændende pürsch fylder hos alle deltagere.
I år skulle starten dog vise sig at blive noget anderledes end planlagt. Vi var fire forventningsfulde jægere, der mødtes allerede kl. 03.45 i Billund Lufthavn. Efter hurtig indtjekning af bagage og rifler gik turen videre til en velfortjent morgenmad i Hamlet Loungen, inden rejsen fortsatte mod Rumænien.

Da vi landede i Frankfurt, tog turen dog en uventet drejning. Lufthansa havde aflyst vores videre fly og ombooket os via Istanbul. Det førte til både forvirring, grin og en del ekstra arbejde, da vi pludselig stod i en situation, hvor våbnene skulle udføres af EU uden de nødvendige papirer, dokumenter vi naturligvis ikke havde haft mulighed for at skaffe med så kort varsel. Efter lidt tovtrækkeri med både tysk politi og Turkish Airlines lykkedes det dog at komme videre, efter endnu en gang at have betalt for transport af våben. 😊
Sent om aftenen landede vi endelig i Rumænien efter at have set det meste af Europa ovenfra.

Næste morgen skulle bukkejagten for alvor begynde, og guiderne havde bestemt ikke sparet på optimismen. Flere stærke bukke var blevet prescoutet gennem de sidste fire uger, og forventningerne var høje. Men endnu engang opstod der problemer.
Den rumænske regering havde ganske vist underskrevet, at bukkejagten måtte starte d. 1. maj, men dokumentet var endnu ikke blevet offentliggjort officielt. Da vi kl. 05.00 stod hos revirchefen, fik vi derfor beskeden om, at jagten ikke kunne gennemføres, før offentliggørelsen var på plads. Politiet var kontaktet og der var ganske enkelt intet at gøre.
Det var første gang, jeg nogensinde har oplevet en situation som denne, og stemningen ved morgenbordet bagefter var noget trykket. Heldigvis fik vi hurtigt lavet en plan B, så vi kunne komme på jagt alligevel. Der blev nedlagt flere flotte bukke, men vi kom ikke på de revirer, som egentlig var planlagt og derfor blev oplevelsen ikke helt optimal. Alligevel blev der nedlagt 6 bukke i de første dage.
Heldigvis blev dokumentet offentliggjort d. 4. maj og herefter kunne jagten igen gennemføres normalt på alle revirer.

Kort efter ankom både nye og velkendte ansigter til Rumænien og deltagerne blev fordelt på to nye revirer. Når først tingene fungerer i Rumænien, tør jeg godt sige, at landet råder over nogle af verdens mest
spændende revirer til store bukke. Det er store ord, men de følgende dage viste tydeligt hvorfor.
Guiderne arbejder ekstremt målrettet og professionelt med deres vildtforvaltning. Når de har gjort deres benarbejde i felten, kender de ofte de enkelte bukke indgående og ved præcis, hvilke dyr der har alderen og kvaliteten til afskydning. Er guiden det mindste i tvivl, får bukken lov til at gå endnu et eller to år.
Jeg så flere guldmedaljebukke, som ikke måtte nedlægges, fordi guiderne vurderede, at de endnu ikke havde toppet. Det kan være frustrerende, når man står foran det, der for mange ville være drømmebukken, men guiderne holder fast i deres vurdering.
På den lange bane er det netop denne disciplin, der sikrer den høje kvalitet på revirerne og gør, at der også fremover vil være kæmpe bukke at jage i området.
Et godt eksempel var et af de revirer, jeg flere gange besøgte som ledsager på jagten. Reviret omfattede hele 8.864 hektar, og her blev der i sæsonen kun nedlagt otte egentlige trofæbukke, altså under én trofæbuk pr. 1.000 hektar. Derudover blev der nedlagt 19 selektive bukke, dyr uden potentiale til at udvikle sig til stærke trofæbukke eller ældre bukke på retur.
Det var imponerende at opleve, hvor godt guiderne kendte bukkene. De havde billeder af størstedelen af de stærke dyr, selvom der lever flere hundrede, stykker råvildt på så store revirer.
Når en stærk trofæbuk blev nedlagt, kunne man tydeligt mærke guidernes respekt for dyret. Flere gange oplevede vi, at guiden nærobserverede bukken og fortalte historier om dens udvikling gennem årene:
“I have known and followed this buck for 4–5 years, and only 300 meters away we shot his father some years back”, sådanne historier var der talrige af.
Der er ingen tvivl om, at guiderne sætter en stor ære i at forvalte bestanden korrekt og følge de enkelte bukke gennem deres udvikling. Samtidig har de den fordel, at meget få bukke “forsvinder over hegnet”, fordi naborevirerne arbejder efter samme principper, og fordi revirerne er enorme.

Bukkene er desuden markant større kropsmæssigt end dem, vi typisk ser i Danmark. Flere vurderes til en brækket vægt på omkring 25–30 kg.
En af jægerne på turen nedlagde seks bukke med en gennemsnitlig trofævægt på hele 516 gram netto pr. buk, et imponerende resultat.
Samlet set blev der nedlagt omkring 28 bukke på turen, hvoraf cirka 8–10 vurderes til guldmedalje. De tungeste trofæer blev opmålt til henholdsvis 601 og 605 gram netto efter minimum 24 timers tørring og fradrag af 90 gram.

Men jagt handler naturligvis om langt mere end medaljer og gram. Fantastiske oplevelser kan lige så vel opstå under pürsch efter en yngre buk. Set fra både et professionelt og et vildtforvaltningsmæssigt perspektiv var det dog utroligt spændende at opleve, hvor nænsomt og selektivt bukkene forvaltes i Rumænien.
Målet er hele tiden at lade de stærkeste bukke føre generne videre. Det var derfor heller ikke usædvanligt at se én stærk buk gå sammen med fem til syv råer.

Jeg har efterfølgende modtaget mange fantastiske billeder fra turen fra deltagerne, både af nedlagte og levende bukke, bjørne, hyggelige stunder og stemningsbilleder fra revirerne.
Mange af billederne af levende bukke stammer fra guiderne og vores partner Emil og flere viser bukke, som netop ikke blev nedlagt, fordi de endnu ikke havde den ønskede alder.

Tusind tak til alle jer, der deltog på turen. I var en fest at være sammen med og det var en stor fornøjelse at dele så mange gode oplevelser, grin og jagtstunder sammen med jer. 😊

Vi har allerede reserveret de samme revirer til starten af maj 2027. Så hvis du drømmer om at opleve den rumænske bukkejagt og samtidig få chancen for at nedlægge en helt særlig buk, er du meget velkommen til at tage med næste år.

Med venlig hilsen
/Henrik