BUKKEJAGT SUCHAN

BUKKEJAGT SUCHAN

Det bedste ved turen var måden vi jagede på. Alt var som vi gav ønske om til formødet, da vi kom derned. Vi så rigtig mange forskellige områder, og vi kørte minimalt i bil. Det blev til nogle dejlige lange gåture/pürsch i terrænet.

Kim Jepsen

Hej Kenneth,

Endnu engang en jagtrejse med Gamekeeper og endnu engang 100% tilfredshed fra vores side. Jeg har set, at mange jagtrejse selskaber skriver, at en jagtrejse er en tillids sag. Her efter min fjerde jagtrejse med jer, har I uden tvivl min fulde tillid og varmeste anbefaling. Der er aldrig noget at sætte en finger på, og man skal virkelig grave dybt, hvis man skal finde noget, der kunne være anderledes/bedre på ens tur.

Denne gang var ønsket, at min far og jeg kunne jage sammen og skiftes til at få chancen. Det var intet problem overhovedet, og det var nærmest som om, at vores jagtfører synes, at det var en fed idé, vi havde fået. Der var heller ikke noget med, at en af os skulle vente i bilen eller på afstand. Vi jagede samlet hele vejen. Min far måtte desværre blive i sengen til sidst pga. forkølelse, så han gik glip af nogle outings. Det ødelagde dog på ingen måde oplevelsen, da vi stadig havde nogle helt fantastiske jagter sammen og fik minder for resten af livet.

Det bedste ved turen var måden vi jagede på. Alt var som vi gav ønske om til formødet, da vi kom derned. Vi så rigtig mange forskellige områder, og vi kørte minimalt i bil. Det blev til nogle dejlige lange gåture/pürsch i terrænet. Den ene aften kørte vi kun et sted hen, og så listede vi ellers rundt i terrænet langs skov, eng, raps og hvede marker. Det var en mindeværdig aften, der sluttede af med lyn og torden i det fjerne, mens vi i halvmørket listede os ind på en rotte vildsvin. Det var et fantastisk scenarie, der sluttede med en kronhind, der kom fra marken og løb ind i skoven tæt forbi vildsvinene, som så besluttede sig for at tage samme vej, sekunder inden jeg fik en skudchance. Det var rigtig jagt!

Dertil kom, at der uden undtagelser kun skulle skydes ældre bukke, så det var ikke noget med, at skulle sige nej tak til mindre/unge bukke. Det gjorde, at jeg kunne slappe af og nyde jagten og stole på at jagtføreren kom frem til den rigtige chance. Da jeg havde skudt 3 pæne bukke, gjorde jeg det klart, at hvis jeg skulle skyde en mere, skulle det være en stor en af slagsen. Det gjorde, at vi også lige tog et pürsch omkring middagstid, hvor vi så to rigtig gode bukke. Den ene var enormt høj, men vi kunne ikke komme inden for rimelig skud afstand. Om aftenen fik jeg jagtføreren med på, at vi kun skulle koncentrere os om dette område. Efter et stykke tid opdagede vi, at bukken lå og sov i hveden. Vi kunne på afstand se opsatsen stikke godt op af hvedemarken. Det blev til en lang kravle tur, lang vente tid, et langt skud i siddende position og en rigtig flot buk. Vi tog den tid, der skulle til, og det var ikke noget med, at jagtføreren skulle prøve at fløjte eller lignende. Det satte jeg stor pris på. Desværre havde den ikke tykkelsen/volumen til at nå op på det niveau, som jeg drømte om, men det var uden tvivl en medalje oplevelse.

Det blev i stedet min kammerat Niels, som fik turens største buk, som vi alle håber på kan snige sig op på bronze. En smule misundelig er jeg, men også rigtig glad på hans vegne.

Vi har alle sammen haft en helt fantastisk tur med Gamekeeper, som igen har leveret varen, og gjort at vi har fået nye jagtminder for livet.