Bukkejagt i det dejlige Wiltshire
Vi kan tilbyde ikke mindre end en rigtig god bukke jagt i det dejlige og blødt kuperede sydvestlige England mellem byerne Bristol og Swindon. Terrænet er et typisk sydengelsk landbrugsområde med bløde rullende bakker og en blanding af småskove, remiser og landbrugsafgrøder, såsom store græs-/kløver marker, og en hel del eng arealer. gennemskåret af større og mindre vandløb eller levende hegn og mange tætte hække, området er ganske enkelt en helt perfekt råvildt biotop.
Et revir vi har haft flere jægere på siden 2014 – og hvor der er nedlagt flere medalje bukke. Så bestemt et revir vi ikke kender til det fulde potentiale endnu – men vi forventer os meget af det og vil uden tvivl kaste nogle gode bukke af sig. Jeg besøgte reviret første gang i juni 2013, her observerede vi 2 medaljebukke og 2 mindre bukke på 3 outings sammen med skytten – så et revir hvor der går gode bukke!
DKK 8.790
pr. personReviret
Indkvartering
Priser
Reviret
Reviret består af mange større og mindre farme, der er fordelt over et stort område. Skytten har ca. 5.000 acres/tdl. fordelt på de forskellige områder. Man jager morgen og aften. Der er nogle få hochsitze i området, men det vil være mest pürsch jagt. I disse områder skydes der mellem 15 – 20 bukke om året, af disse er der et vis antal af medaljebukke af henholdsvis bronze, sølv og guld, resten er pæne bukke som ligger mellem 250 gram - 350 gram. I 2017 blev der skudt 19 bukke på reviret. Den største buk der er blevet nedlagt på reviret vejede 689 gram brutto. Stalkerne er selektive i deres afskydning, som også er grunden til at de kan levere flere medaljebukke hvert år på reviret. Stan er skytten i området og han værner virkeligt omkring hans bukke - jægere kan derfor godt få nej til at skyde en flot 6 ender omkring 100 CIC point, hvis de vurderer at den skal have 2-3 år endnu før den er afskuds moden.
Der er også en fornuftig bestand af muntjacs på reviret og disse kan også nedlægges – men skal ses som en bonus!
Indkvartering
Man indkvarteres på det dejlige og hyggelige lille lokale B&B. Her serveres et solidt engelsk morgenmad efter morgen pürschen. Om aftenen er der mulighed for at spise på de nærliggende og mange lokale pubs eller restauranter.
Priser
Prisberegning pr. jæger:
6 pürsch med egen jagtfører
3 dages ophold på B&B, inkl. morgenmad og enkelt værelse.
Pris pr. jæger DKK 8.790,-
Eventuelle tillæg:
Afkogning, rensning £ 25,- pr buk (afregnes direkte)
Våbentilladelse til egen riffel DKK 500,-
Lejeriffel £ 12,5/outing inkl. ammo – betales direkte
Drikkepenge (ca. £ 20/buk)
Fly + lejebil
Trofæafgifter på råbukke:
Nedlagte bukke afvejes og betales direkte på reviret til £ 1,5 pr. gram
200 gram £ 300 ca. DKK 2.900,-
300 gram £ 450 ca. DKK 4.400,-
400 gram £ 600 ca. DKK 5.900,-
500 gram £ 750 ca. DKK 7.400,-
Max pris: 600 gram £ 900 ca. DKK 8.900,-
Bukkene rengøres samt vejes med overkæbe, hvorefter der trækkes 90 g (som i Polen)
Anskudt = Nedlagt
Har du spørgsmål?
