Gamekeeper Hunting Tours

We organize Big Game Hunting, Plains Game Safaris & Wingshooting worldwide

Forord - Sosna Taborska - Statsrevir.
På statsreviret Sosna Taborska kan du opleve en rigtig hyggelig jagt. Du bor hos den lokale skytte og hans hustru serverer fremragende hjemmelavet polsk mad. Bemærk 50% rabat på vildsvin til og med 49,99 kg.
Stacks Image 390
Polen
- Statsrevir Sosna Taborska
Statsreviret Sosna Taborska er beliggende i Masurien ca. 40 km vest for storbyen Olsztyn.
Reviret er i alt på 5.450 ha. er skov. Skoven er blandet med både løv- og nåleskov. Terrænet er let kuperet og både eng- og landbrugsarealer slynger sig omkring og indeni skoven. Fyretræerne på Sosna Taborska er faktisk verdenskendte idet der i området er et mikroklima, som betyder at fyretræerne vokser meget langsomt og ens. Dvs. at de næsten er lige så tykke i toppen som i bunden. I sejlskibenes tid var områdets fyretræer de bedste der kunne opdrives til skibsmaster og de var efterspurgt overalt i Europa.

På Sosna Taborska findes en meget stærk bestand af kronvildt og hjortebrunsten er i særklasse og der nedlægges årligt 6-8 trofæhjorte med en gevirvægt på mellem 5 & 8 kilo.
Årligt nedlægges ca. 16 råbukke og man kan forvente at nedlægge 1 råbuk pr. 2 pürsch. Bukkeopsatservejer mellem 100-350 gram netto.
Der er en god bestand af vildsvin, som nedlægges under hjorte- og bukkejagten. Vi anbefaler også en efterårs- eller vinterjagt hvor man kombinerer hundyr med vildsvin og evt. en kronhjort.

Sosna Taborska arrangerer nogle meget velorganiserede drivjagter som afholdes sammen med 2 nabo statsrevirer samt 1 jagtforeningsrevirer. Alle 4 områder har gode vildbestande og en fremragende organisation. Det har også den fordel at der hver dag er friske hunde og friske drivere.
Ved drivjagten er indkvarteringen på et stort hotel som er beliggende i skoven i selve reviret.
Ved individuel jagt bliver man indkvarteret hos den lokale skytte Hr. Jan Neugebauer og hans hustru.
Her bor man virkelig hyggeligt og maden er hjemmelavet og meget velsmagende.

Jan Neugebauer har været på reviret i over 40, så han kender det som sin egen bukselomme og det er virkelig en fornøjelse at jage med ham og hans hjælpere.

Afstande:
Fra Kolbaskowo ved Szczecin: 470 km
Fra færgehavnen i Gdynia: 153 km
Fra lufthavnen i Gdansk: 149 km
Fra lufthavnen i Warszawa: 243 km

Se priser - Klik her!

Stacks Image 391
Stacks Image 392
Stacks Image 393
Stacks Image 394