Følg os på Facebook

Agenter hos Gamekeeper

Jagtrejser Gamekeeper anders wanstrupAnders Wanstrup

Anders er et kendt ansigt i jagtrejsebranchen og har mange års erfaring indenfor faget både som berejst udenlandsjæger og rejseleder. Anders har igennem en lang årrække arbejdet i jagtrejsebranchen og arrangeret rigtigt mange rejser til skandinaviske jægere. Anders er ikke nyt ansigt for Henrik og Kenneth og vi har kendt ham i 25 år. 

Anders har en lidenskabelig interesse for alt inden for natur og det meste af jagtverdenen. Han har været med og gået på jagt lige siden sin tidliglige barndom. Han startede med at være klapper på det lokale gods og jagttegnet blev taget som 16 årig. Anders er både haglbøsse- og riffeljæger. Korthårede hønsehunde står hans hjerte nært og han har i en årrække siddet i korthårsklubbens bestyrelse. Anders er desuden autoriseret markprøve dommer. Udover arbejdet i korthårsklubben har han også siddet i Storkøbenhavns Jagtforenings bestyrelse. Når Anders tager på jagt, er jagthornet som regel en del af jagtudstyret og hans musikalske evner gør vildtparaden til noget lidt ud over det sædvanlige. 

Riffeljagten er også en stor passion og hos Anders kan man hente masser af god information om våben, optik, genladning og ikke mindst jagtrejser. 

Anders har stor erfaring med hagl- og riffeljagt i udlandet og har været på jagtture til bl.a. Sverige, Estland, Polen, Tyskland, USA, England, Skotland, Irland, Namibia, Sydafrika og New Zealand. Disse ture er både som enkelt person og som gruppeleder på rigtigt mange ture til især Tyskland, Polen og Sydafrika. 

Du kan fange Anders på 30.06eren, alias hans mobil: +45 4084 3006 


Michael Skaubye

Vi har fornøjelsen af at kunne præsentere Michael Skaubye som nytiltrådt agent for Gamekeeper. Michael er kendt vidt og bredt i mange jægerkredse som en god og etisk jæger og en festlig fyr at være i selskab med! michael skaubye

Mange kender ham også gennem hans daglige virke og mangeårige stilling som skovfoged hos HedeDanmark og nu hos Stuboggren.dk.
Michael er en rejsevant fyr og tager gerne hans familie med på turene. Michael er 40 år og har gået på jagt siden han kunne gå. Jagt med hund har altid stået højt og der bruges mange timer med FT cockeren Linus. Bukkejagten topper listen af foretrukne jagter, men også intensiviteten ved drivjagter er værdsat.
Michael er gift og har 2 børn. Familien elsker at rejse og Michael har ofte kunnet kombinere ferierne med lidt jagt i selskab med sønnen.
I hverdagen arbejder Michael med bl.a. rådgiving og udførsel af biotopforbedrende tiltag på ejendomme og i hverdagen bliver der også tid til pasning af jagtområder.
Michael har rejst en del og jaget i det meste af Europa inkl. Grønland. Med faderen og familien er det også blevet til jagt i Afrika, Mauritius og Australien.

Her fra Gamekeeper skal lyde et stort velkommen og vi er både glade og stolte af at kunne byde Michael velkommen i truppen og vi håber mange af jer derude vil nyde godt af hans store erfaring og gode råd vedr. fremtidige jagtrejser.

 
Jacob Larsen
Jacob 6

DK er 38 år og vores eksterne rejsekonsulent og Gamekeepers specialist på New Zealand, hvor han har arbejdet som prof. guide i 1 år. Jacob har yderligere været rejseleder på gruppe ture til NZ for jægere fra Gamekeeper. Jacob er herregårdsskytte-uddannet fra Kalø Vildtforvaltningsskole og arbejder i dag som professionel skytte på Julianelyst Gods. Han har en stor faglig viden omkr. jagt og har også jagterfaring fra bl.a. Storbritannien. Han er inkarneret haglbøsse- og riffeljæger.

 

 

jagtrejser polen oveOve Cedersmyg, Sverige
Ove er en meget erfaren jæger og b.la. uddannet på Kalø i Danmark. Ove har også arbejdet indenfor vildtforskning og har været skytte i Portugal.
I dag underviser Ove unge mennesker om jagt. Ove og hans hustru Maria afretter desuden engelske settere til jagt og driver kennelen Korplon, hvor
de arbejder med den spændende bluetick coonhound som de oprindelig importerede fra USA.
Ove er desuden en ivrig udenlandsjæger og har jaget i det meste af Europa, bjørn i Canada og været på en del safarier i Afrika.

oyvind 3-agentØyvind Eriksen, Norge

Øyvind har siden barnsben jaget i Norge og har en stor berøringsflade blandt norske jægere og han har en masse erfaring fra jagt i udlandet. Jagt har altid været Øyvind´s store lidenskab og blandt favoritterne er jagt på elg, rådyr og vildren. Øyvind holder også meget at jagture til udlandet og har bl.a. jagtet i Cananda, New-Zealnd, Sydafrika, Tjekkiet, Skotland og Grønland. Hundearbejdet har også Øyvinds store interesse og jager aktivt med sine 2 grå elghunde og en gravhund.