HomeHome
../images/mellemBilleder/016_080909.jpg

Nyheder

Dansk sikahjort

Anders manglede en sikahjort til hans trofæsamling og kontaktede derfor Gamekeeper, som arrangerede jagten på Frijsenborg gods, der huser Danmarks klart stærkeste bestand af sika.

Det blev dog en langt mere spændende jagt end Anders havde turde håbe på. Allerede på den 1. pursch havde Anders og skytten kontakt med en stor 8-ender. Hjorten fik dog vind af dem og tog flugten. Ca. 80 m ude stoppede den! - Anders fik hurtigt skydestokken op og fik afgivet et skud. Det gav et ryk i hjorten og den forsvandt i løb.
På anskudstedet blev der fundet enkelte hår samt lidt fedt trevler, men ingen schweiss. En schweisshund blev tilkaldt og efter 1,5 times eftersøgning valgte hundeføreren at stoppe for igen at forsøge næste morgen. Eftersøgningen næste morgen gav heller intet resultat eller ny forhåbning.

Skytten og Anders havde ikke givet op, så de fortsatte jagten efter en sikahjort til Anders. I løbet af pürschen spottede de en hind ca. 400 m fra det tidligere anskudssted. Det kunne jo være at der var en hjort i nærheden af hinden, så de startede pürschen og misandten spottede de en flot hjort og efter en intens pürsch nedlagde Anders hjorten med en perfekt bladkugle og til alles store lettelse havde hjorten et strejfskud øverst i nakken, som følge af skuddet afgivet dagen i forvejen.

Gamekeeper ønsker Anders tillykke med den flotte 8-ender og den lykkelige afslutning på anskydningen.


../images/mellemBilleder/018_080909.jpg

Gamekeeper Hunting Tours A/S • Svindbækvej 5 • DK-7323 Give • 76 70 41 00
Gamekeeeper Sitemap